»De skulle have lukket kassen i, inden jeg købte gården«

Hvad er din situation nu?

Nu er jeg ansat som driftsleder herhjemme til 23.500 kr. om måneden. Jeg har et godt samspil med kurator, og det kører sådan set fint. Der er 70 søer tilbage, og jeg er ansat frem til 1. juni, og derefter skal jeg have fundet mig et job. Jeg har lovet min datter, at jeg ikke skal være pedel på hendes skole, og min søn har jeg lovet, at jeg ikke skal være skraldemand. Så jeg er åben for alt.

Du købte en ekstra gård og cirka 70 hektar jord i april 2015. Hvorfor?

I første omgang sagde banken nej til købet. Men banken var indforstået med købet, hvis min kone indskød sin opsparing på 400.000 kr. og samtidig forpligtede sig til at betale 5.000 kr. til min svineproduktion hver måned. Det var et oplagt køb, fordi det ville give mig en væsentligt mere rationel drift, ejendommen var mere fremtidssikret end de andre, jeg havde, og samtidig kunne jeg opsige nogle lejede stalde og få lejeindtægter på nogle juletræer. Min revisor lavede et regnestykke, der viste, at købet i løbet af et år ville give mig en forbedring af driftsresultatet på 725.000 kr. Men vi nåede aldrig at få den fulde effekt af købet, for banken indkaldte mig til at et møde i december 2015 og opsagde vores samarbejde.

Kom det som en overraskelse for dig?

Ja, det må jeg sige, at det gjorde. Jeg står i dag tilbage med det indtryk, at banken hele tiden har vidst, at de ville lukke mig på et tidspunkt. Men nu fik de fingrene i min kones penge. Men det nytter ikke at ærgre sig over de penge. De skulle have lukket kassen i, inden jeg købte gården. Men de gav mig lov til at købe, jeg fik sat renten på min kassekredit ned til tre procent, og efter handlen var gået igennem, var jeg til møde med banken, hvor meldingen var, at så måtte jeg se, hvad jeg fik brug for fremover. Det var underforstået, at der selvfølgelig skulle ske et yderligere træk på min kassekredit, så jeg troede, at alt var, som det skulle være.

Hvad var så årsagen til konkursen?

Kassekreditten blev selvfølgelig belastet yderligere, men det skyldes jo nødvendige investeringer. Det var køb af korn i høst og køb af 100 ekstra søer og indkøring af besætningen. Det er jo noget, der tager tid og har nogle indledende omkostninger. Men det mente banken åbenbart ikke, da de indkaldte til møde i december og gav mig mulighed for at finde en anden bank eller sætte besætningen ud og lukke ned. I januar var det slut, da jeg mødtes med banken for sidste gang.

Kunne banken have handlet anderledes?

Det mener jeg helt klart, de kunne. Jeg har været gal og tosset på dem over den måde, jeg er blevet behandlet på. Med vores ændrede set-up havde vi potentiale til at forbedre min bedrift og tænke på gældsafvikling. Jeg skyldte sindssygt mange penge inden købet af gården, men også sindssygt mange penge bagefter. Grundvilkårene var ikke anderledes, bortset fra at jeg havde en mere fremtidssikret bedrift. Banken gav på mødet i december udtryk for, at de pludselig ikke troede mere på mit budget - herunder den forventede salgspris for smågrise. Men i budgettet var den sat ind efter den officielle prognose, hvad kunne jeg ellers gøre? Hvis banken syntes, at tingene var ved at stikke af, havde jeg da forventet, at de ville indkalde til et møde, så vi kunne drøfte situationen og finde løsninger, men det skete ikke. Jeg synes, banken har været kujonagtig, fordi de ansvarlige, der reelt har taget beslutningen om at lukke min gård, ikke en gang deltog i det møde, hvor man valgte at lukke min bedrift. Jeg har alle dage opført mig ordentligt. Jeg kunne have købt et sommerhus via driften og sat min kones navn på. Det samme med vores biler. Men den dag, vi blev lukket, var alle vores værdier i mit navn. Så vi blev fuldstændig rippet. Selv min gamle Golf fra 1982 tog de pladerne på. Jeg kunne godt have ønsket mig, at banken gav mig 200.000 kr. i hånden for at komme videre, og så vi havde beholdt bilerne. Vi måtte købe vores biler tilbage, ellers kunne vi ikke få dagligdagen til at fungere.

Kunne du havde handlet anderledes?

Jeg kiggede mig selv i spejlet, inden vi købte gården. Og, ja, jeg var sikker på, at jeg ville svineproduktion. Med købet forstærkede vi vores virksomhed og fik et bedre potentiale for at tjene penge på driften fremadrettet. Men jeg må også erkende her bagefter, at jeg nok manglede respekt for at have tilstrækkelig likviditet til driften. Men der stolede jeg på banken, for der var gensidig tillid mellem mig og min daværende bankrådgiver, der desværre skiftede job i forløbet.

Christen Hillersborgs bank, Spar Nord, har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.