Noteringen ligger stille for syvende uge i træk

Der er ingen ændringer i slagtesvineprisen for den kommende uge.

For syvende uge i træk ligger svineprisen stille.

Det melder Danish Crown. Derfor fortsætter svinenoteringen på 8,40 kr. pr. kilo også i uge 48.

Sonoteringen er også uændret for den kommende uge på 4,20 kr. pr. kilo..  

Det europæiske marked er for grisekød er fortsat stabilt, og julehandlen begynder nu at sætte sit præg på afsætningen.

"Der er et godt marked for udbenede varer, men indtil videre ser vi kun svage prisstigninger, fordi udbuddet langt hen ad vejen følger med. COVID-19 skaber en del usikkerhed i markedet både i forhold til efterspørgslen på varer fra cafeer og restauranter frem mod jul, men også i forhold til at få de bestilte varer leveret, fordi mange aktører i Mellemeuropa mangler medarbejdere grundet sygdom", siger Kasper Lenbroch, kommerciel direktør i Danish Crowni en pressemeddelelse.

Der er en god efterspørgsel på skinker og udbenede varer, men især priserne på hele forender flytter sig ikke rigtigt. Salget af kamme, brystflæsk og bacon til Storbritannien forløber som planlagt til stabile priser, lyder det.

"Forbruget og dermed efterspørgslen skal endnu et gear op for at skubbe til psykologien i markedet, så priserne for alvor flytter sig. Vi sidder helt tæt på kunderne og er klar til at gribe mulighederne, men omvendt er der flere steder i Europa rigeligt med slagteklare grise, og derfor skruer nogle slagterier op for slagtningen, i takt med at efterspørgslen stiger", siger Kasper Lenbroch

Salget til landene udenfor Europa er godt, når det gælder Japan og de øvrige lande i Sydøstasien. Australien tager også pæne mængder, men de kinesiske indkøbere er fortsat tilbageholdende.    


 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle