Nu skal der ske noget: Parter enige om fælles BNBO-plan

Landbrug & Fødevarer, Danva, Danske Vandværker, Kommunernes Landsforening samt Miljøministeriet er enige om fælles plan for at få gang i arbejdet med de frivillige BNBO-aftaler. Et arbejde der indtil nu aldrig rigtig er kommet i gang.

Lidt over ni måneder. Det er hvad, der er tilbage af den igangværende BNBO-proces, hvor kommunerne skal udpege, hvillke områder nær drikkevandsboringer, hvor brug af sprøjtemidler udgør en risiko for grundvandet.

Og desuden søge at opnå frivillige aftaler med de lodsejere, som har arealer beliggende nær boringerne.

Processen har været igang siden 2019, men ind til videre er det meget få aftaler, som er blevet indgået. Nu har aktørerne i BNBO-processen dog indgået en aftale om en fælles plan, som skal sætte skub i arbejdet. Det drejer sig om Miljøminisiteret, Landbrug & Fødevarer, Danva, Danske Vandværker og Kommunernes Landsforening (KL).

Vil holde fem møder

Aftalen betyder, at der er planlagt fem regionale møder over hele landet. Møderne skal afholdes i København, Sorø, Vissenbjerg, Esbjerg og Aalborg.

Medlemmerne af de forskellige organisationer bliver her inviteret til at få inspiration til form og proces for de frivillige aftaler samt svar på spørgsmål til, hvordan de kan komme videre med de lokale samarbejder. Miljøministeriet deltager også i møderne.

Det lyder desuden i aftalen, at KL vil anbefale kommunerne, at de hurtigst muligt tager stilling til og får kommunikeret til parterne, om man er villig til at udstede et påbud, hvis der ikke kan opnås enighed om en frivillig aftale.

I aftalen lyder det videre, at de enkelte parter over for deres egne medlemmer vil presse på for at få gennemført de frivillige aftaler. For Landbrug & Fødevarer indebærer det blandt andet, at de vil gå ud at opfordre landmænd, både økologiske og konventionelle, til selv at rette henvendelse til kommune eller vandforsyning, hvis de endnu ikke er blevet kontaktet med henblik på at indgå en frivillig aftale.

Hos KL vil man på baggrund af oplysninger fra Danske Vandværker og DANVA tage kontakt til de enkelte kommuner, hvor der ikke er sket fremskridt.

Om den fælles plan lyder det fra miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse:

- Vi skal kunne drikke rent vand fra vandhanen, og det skal de fremtidige generationer også. Det har vi alle en stor interesse i. Vores drikkevand skal ikke blive forurenet af sprøjtemidler. Desværre er arbejdet med at sikre drikkevandboringerne mod forurening indtil videre gået for langsomt. Derfor er jeg glad for, at alle parter er blevet enige om en fælles plan for, at der bliver sat turbo på arbejdet med henblik på at nå i mål, siger hun.

Også de øvrige aktører bag den frivillige plan udtrykker i pressemeddelelsen tilfredshed med, at der er enighed blandt parterne om, hvad der skal til for at nå i mål inden fristens udløb ved årsskiftet.

Kastede håndklædet i ringen

Det gælder blandt andet hos KL, hvorfra en direktør for nylig, ellers bekendtgjorde, at det var umuligt at nå i mål, og kommunerne havde kastet håndklædet i ringen. Det blev dog senere trukket tilbage af formand for KL's, Miljø- og Forysningsudvalg, Birgit S. Hansen. Hun siger om den nye aftale om en fælles plan:

- Rent drikkevand er en fælles opgave. Derfor glæder det KL, at parterne er blevet enige om en fælles plan med en klar rollefordeling om at få sat skub i arbejdet. Landets kommuner prioriterer opgaven med at beskytte drikkevandet højt og ser frem til et styrket samarbejde om at sætte turbo på indsatsen, siger Birgit S. Hansen.

Faktaboks

Fakta om beskyttelse af områderne

  • Der er 5.607 BNBO per 1. januar 2022, Indtil videre er der vurderet en risiko for 2902 BNBO
  • Miljøstyrelsen udpeger boringsnære beskyttelsesområder omkring alle drikkevandsboringer. Det er kommunernes opgave at vurdere, hvorvidt det er nødvendigt med en beskyttelsesindsats omkring drikkevandboringer, inden for deres kommune.
  • Frivillige aftaler om beskyttelsesindsatser indgås mellem vandforsyning eller kommunen på den ene side og lodsejer på den anden. Aftalen består typisk af et tinglyst stop for brug af sprøjtemidler i området samt en erstatning til lodsejeren. Aftalerne kan også omhandle skovrejsning, salg af jord mv., der sikrer beskyttelsen af drikkevandet.
  • Kommunen kan træffe beslutning om, at der de steder, hvor man ikke kan blive enige om en frivillig aftale, udstedes påbud om forbud mod sprøjtning.

Kilde: Miljøministeriet

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle