Nu starter øst og vest kampen om EU-pengene

Hvor mange penge er der, og hvem skal have dem? Det handlede det i høj grad om, da EUs landbrugsministre mandag og tirsdag mødtes i Bulgarien. Her drøftede de nemlig EU-Kommissionens forslag til en ny landbrugspolitik for 2021-2017. Eller som miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) sagde på vej ind til sit første ministerrådsmøde:

»De hårde nødder at knække er som regel noget, der handler om euro og cents«.

EU-kommissær Phil Hogan kunne efter mødet konstatere, at det eneste i forslaget, der gav anledning til uenigheder og diskussioner, var noget med penge.

Kampen står om, dels hvor stort budgettet skal være, dels hvordan pengene skal fordeles mellem øst og vest. Hektarstøtten er ikke ens i alle EU-lande. Det hænger sammen med, at de EU-lande, der blev optaget i nullerne, fik en lavere EU-støtte pr. hektar end de gamle EU-lande. Det skal ifølge forslaget udjævnes yderligere. Konkret lyder forslaget, at støtten pr. hektar hæves yderligere i medlemslande, der får en hektarstøtte på under 90 procent af EU-gennemsnittet.

Uenighed

I vesten er der ringe forståelse for, at man skal aflevere støttekroner til østeuropæiske lande, og i Østeuropa er der ringe forståelse for, hvorfor de skal have mindre pr. hektar.

Argumenterne i de gamle EU-lande er, at pengene fra EU ikke er indkomststøtte, men en kompensation for, at det er dyrere at drive landbrug i EU end i resten af verden. Og det er dyrere i Vesteuropa end i Østeuropa. Arbejdskraften er dyrere, og jordpriserne er højere, og afgrøderne afsættes til samme pris, verdensmarkedsprisen.

I Østeuropa går argumenterne den anden vej. Eller som den polske vicelandbrugsminister Ryszard Zarudski sagde til LandbrugsAvisen:

»Vi betaler det samme for gødning og pesticider, og jorden og arbejdskraften er blevet dyrere, end da man fastsatte niveauet for støtten. Hvorfor skal vi så have mindre støtte?«

Lande vil øge budget

Noget andet er, at forslaget til budgetforslaget ifølge en række lande er for lavt, fordi der bliver færre penge til landmændene end i dag. Ifølge EU-kommissær Phil Hogan vil den ikke falde mere end 3,9 procent i noget land.

Udjævning af hektarstøtten vil koste Danmark cirka seks procent, mens lande som Estland og Letland vinder 25-30 procent.

For at modvirke faldet i EUs landbrugsbudget har landbrugsministrene i seks lande, nemlig Irland, Frankrig, Spanien, Portugal, Finland og Grækenland, lavet et memorandum, der går imod beskæringer i landbrugsbudgettet. Et memorandum, de angiveligt prøvede at få andre lande med på ved det uformelle ministerrådsmøde i Sofia mandag og tirsdag.

Ifølge den irske landbrugsminister Michael Creed fører fordelene ved et globaliseret marked for fødevarer også til meget svingende priser, så mange landmænd må kæmpe for at få enderne til at hænge sammen. Samtidig mener han ikke, at man, som man gør i EU-Kommissionens forslag, kan bede landmænd om at gøre mere for færre penge.