Ny naturpris: Landmænd kan vinde 150.000 kr.

15. Juni Fondens nyindstiftede naturpris på 150.000 kr. vil belønne lodsejere, der gennemfører naturprojekter.

Landmænd og lodsejere, som bidrager med en ekstra indsats for naturen, har mulighed for at komme i betragtning til 15. Juni Fondens nyindstiftede naturpris på 150.000 kroner.

Indsatsen kan bestå i udarbejdelse af naturplaner, naturpleje og ekstensiv landbrugsdrift, eller etablering af bedre og mere sammenhængende natur.

Ansøgere til naturprisen kan også høste point på at inspirere til samarbejde om naturprojekter på tværs af interesser og ejendomsskel.

»Kun projekter, der fører til mere og bedre natur kan indstilles til 15. Juni Fondens naturpris,« fremgår det.

Find mere info

PÅ fondens hjemmeside www.15junifonden.dk kan man finde et indstillingsskema og uddybende informationer om naturprisen.

Fristen for at indstille projekter til prisen er 1. august 2016 kl. 12, oplyser fonden.

FAKTA

15. Juni Fonden er stiftet af Lise og Valdemar Kähler i 1991. Valdemar Kähler var arving til stifterne af Rockwool og var storaktionær i virksomheden.

Fonden blev indsat som universalarving efter stifterne, der var barnløse, og i 2010 modtog 15. Juni Fonden en efter danske forhold betydelig arv.

Navnet »15. Juni Fonden« er udsprunget af fødselsdagen for Valdemar Kählers mor og er endvidere datoen for stiftelsen af Fonden.

Den 15. juni hedder i øvrigt også »Valdemarsdag«.

Fondens formål afspejler stifternes interesse for kunst og kultur, forskning og uddannelse, samt deres humanitære og sociale engagement og glæde ved den danske natur og jagt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle