Nye skove er på hastig fremmarch

Nu plantes Folkeskov nummer 24. Samarbejde og donationer har skabt grobund for 122 Folkeskove på 10 år – og det er næsten gratis for skovejerne.

Det startede som en ide for ti år siden - og det viste sig at den var mere end holdbar.

Den århusianske skovrejsnings-NGO Growing Trees Network (GTN) står bag ideen om Folkeskove. I første omgang er de fleste Folkeskove blevet rejst på offentlig jord, men interessen fra private lodsejere er stigende.

Og nu er nummer 24, en Biodiversitetsskov, ved at blive plantet i Mejrup ved Holstebro. Det fortæller GTN i en pressemeddelelse.

Konceptet bygger på donationer fra virksomheder, fonde og private, og et samarbejde med offentlige og private lodsejere, der lægger jord til.

Indsatsen har i Danmark alene betydet plantning af godt 3,2 millioner træer på i alt 1.000 hektar til Folkeskove. Nøgleordene er klima og CO2-reduktion, beskyttelse af rent drikkevand, biodiversitet og nye rekreative områder.

Donationer

I maj 2013 stiftede Lars Heiselberg Vang Jensen og Kim Nielsen NGO’en Growing Trees Network med en ambition om at få plantet en millioner træer i løbet af tre år i Danmark.

Sådan fungerer det

- Growing Trees Network (GTN) faciliterer skovrejsninger af Folkeskove ved at indsamle donationer fra virksomheder, fonde og private, og koble dette med arealer, der kan tilplantes.

- Det sker i samarbejde med vandværker, kommuner, kirker, Naturstyrelsen, private lodsejere og skoler.

- Der plantes op til 4.000 træer pr. hektar. Herudover indeholder skovene stier, søer og grønne arealer. I Danmark er der indtil nu plantet 3,2 millioner træer, både løvskov og nåleskov.

- Langt hovedparten af skovene er plantet over vigtige drikkevandsområder.

- Folkeskovene i Danmark har status af fredskov, der fremtidssikrer dem i henhold til Skovloven.

- GTN har også projekter i Amazonas (Ecuador og Bolivia) og i Afrika (Uganda og Kenya.

Der er fire modeller: Folkeskov på privat jord, Folkeskov på offentlig jord, Klimaskov og Biodiversitetsskov.

Alle støttes økonomisk med et tilskud, der gør skovrejsningen næsten gratis - i mange tilfælde helt gratis.

Tilskud

Tilskuddet dækker klargøring af jord, indkøb af planter med tilplantning af op til 4.000 træer pr. hektar, og to års etableringspleje. Skovene indeholder også stier, søer og grønne arealer.

Alle skovrejsningsprojekterne plantes så vidt muligt over vigtige drikkevandsmagasiner for at bevare rent drikkevand. Folkeskovene pålægges fredskovsplig for at fremtidssikre dem i henhold til Skovloven.

Den første Folkeskov blev plantet og indviet 13. maj 2013 ved Beder-Malling, og her ti år senere er det som nævnt blevet til 122 Folkeskove i alle egne af Danmark med over 3,2 millioner træer.

Resten af året er der planlagt yderligere 15 Folkeskove, skriver GTN  i pressemeddelelsen.

Samarbejde

Konceptet går ud på, at virksomheder, fonde og private donerer træer, mens Growing Trees Network finder egnede arealer til nye Folkeskove i samarbejde med vandværker, kommuner, Naturstyrelsen, skoler, kirker og private lodsejere.

Også i Sydamerika og i Afrika har Growing Trees Network projekter i samarbejde med lokale aktører. Her er skovene desuden med til at forbedre lokalbefolkningens økonomi og levevilkår.

/ubi

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle