Nye tal: Nedtur for tyskernes kødforbrug flader ud

Tyskernes kødforbrug fortsætter med at falde, men nedgangen er knap så stor som de foregående år.

Nye tal fra de tyske myndigheder viser et fortsat fald i tyskernes forbrug af kød.

Hvor der i 2022 blev fortæret 52,0 kilo kød faldt forbruget hos tyskerne blot til 51,6 kilo i 2023. Forbruget af oksekød gik fra 9,5 til 8,9 kilo. Grisekød faldt 600 gram til 27,5 kilo, mens kyllingekød gik frem med 900 gram til 13,1 kilo.

Til sammenligning var kødforbruget i Tyskland på 60,9 kilo i 2018 og faldt i de følgende år kraftigt - fra 2021 til 2022 var faldet opgjort til 4,4 kilo.

Det skriver den tyske griseproducentforening ISN.

De tyske myndigheder nævner ændrede kostvaner som en af årsagerne til det faldende kødforbrug, men en stigning i bevidstheden om effekterne af et højt kødforbrug på egen sundhed, klima og miljø spiller også ind.

Selvforsyningsgraden af kød i Tyskland var i 2023 opgjort til 120 procent mod 125 procent året før.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle