Kapitalfondenes arbejdsmetoder skal hente 3 mia. kroner i besparelser i Arla. Programmet Calcium er udvidet på grund af pres fra det britiske pund og EU’s gigantiske pulverlagre.
3 mia. kroner eller 16-17 øre ekstra på mælkeprisen i 2020. Så meget skal et nyt effektiviseringsprogram i Arla hente over de kommende tre år i sparede omkostninger.
Programmet hedder Calcium og skal ifølge topchef Peder Tuborgh bringe mejerikoncernen tilbage som førende på konkurrencekraft - og dermed bringe andelsselskabets mælkepris i top.
»Vi skal hente mindst 400 mio. Euro i 2020. De 300 skal gå til mælkeprisen, og dem skal vi have hånden om først. Det svarer til godt og vel et par cent; 16-17 øre. Derefter skulle der gerne komme 100 mio. Euro til investeringer i brands, kundeservice og innovation«, siger han og tilføjer, at regnskabseffekten allerede i 2018 vil være på over 30 mio. Euro.
Programmet, der ifølge mejeribossen ikke må forveksles med en traditionel sparerunde, er hentet fra kapitalfondenes værktøjskasser og handler om at gennemgå virksomheden på kryds og tværs for at reducere omkostninger.
»Metoden er ved at vinde indpas i fødevareindustrien, og om få år vil alle være i det. Det er en gamechanger. Vi har allerede gennemgået vores yoghurtkategori og vi kan se, at det potentiale, vi troede der var, har vi fundet i kroner og øre«, siger han og fortæller, at de fundne forandringer nu skal gennemføres over det næste halve år.
Skal reducere kompleksitet
Arla samarbejder med konsulentfirmaet Boston Consulting Group (BCG) om at tilrettelægge Calcium, der skal gennemgå virksomheden via otte områder: såkaldte arbejdsstrømme. Et af dem handler om sortimentet, hvor Arla i dag har tusindvis af varenumre.
»For eksempel har vi utrolig mange recepter på jordbæryoghurt. Men kan forbrugerne i virkeligheden smage forskel nok til at berettige så mange recepter og forskellige emballager«, spørger han.
»Hvis vi kan reducere 4 forskellige slags til 1 eller måske 2, kan vi også mindske antallet af omstillinger i produktionen, hvor en linje skal stoppes, skylles igennem og startes igen. Det vil spare tid, og det vil mindske spild. Og vi vil så også kunne reducere indkøbet af 30-40 forskellige slags jordbær til måske 5. For ikke at tale om, at vi kan reducere antallet af forskellige emballager og optimere på logistikken. Vi er ude i marginalerne, men vi er så store, at dem skal vi også have fat i«, siger han.
I første omgang vil Calcium ikke betyde en egentlig fyringsrunde i organisationen. Men hen ad vejen vil programmet medføre, at der bliver færre ansatte, mener Peder Tuborgh. Han ønsker dog ikke at sætte tal på.
»Når vi tager højde for inflationen, svarer det her netto til en omkostningsreduktion på 10 procent i 2020. Det er voldsomt. Men vi tror, at vi kan finde det«, siger Peder Tuborgh.
EU-lagre og pund i krise
Egentlig startede Arlas ledelse allerede tidligt på efteråret med at planlægge det, der skulle blive til Calcium-programmet.
Men flere eksterne begivenheder har udvidet programmet fra at skulle finde 150 mio. Euro til nu gerne mere end 400 mio.
»Vi bliver ramt meget hårdt af Brexit. Ingen andre mejerier uden for UK har så stor en forretning derovre. Havde vi ikke haft pundet i krise, kunne vi have udbetalt godt 1 Eurocent mere i 2017 på mælkeprisen. Nu har det rettet sig lidt, men til gengæld bliver vi ramt med en ordentlig hammer på den svenske krone«, forklarer Peder Tuborgh.
Alene Brexit og pundets fald koster Arla 150 mio. Euro årligt i tabt indtjening.
Samtidig har priserne udviklet sig på en måde, som den erfarne mejeriboss aldrig før har set det.
»I hele min tid har protein altid været mere værd end fedt. Men i august sidste år krydsede de to pludselig hinanden. Det rammer os ekstra hårdt, fordi vi er en af de største udbydere af brandet smør og blandinsprodukter i Europa. Brandet smør er steget 10-15 procent det sidste år, men industrismør og private label er steget endnu mere. Og det giver vores konkurrenter en relativ fordel«, siger mejeribossen og påpeger, at Arla på grund af den store andel smør også har meget skummetmælkspulver, som handles til ringe priser.
»Der er kun én forklaring, og det er EU’s lagre af SMP. Flere medier har skrevet, at vi mangler 1 eurocent. Men vi mangler den ikke. De andres forretning har fået en fordel, og tillykke med det. Vores lønsomhed fejler ikke noget. Vores strategi virker. Vi har fat i noget rigtigt, og vi sælger for hvert år flere mærkevarer, som er det mest lønsomme. Men vores konkurrencekraft er svækket, og det skal jeg gøre noget ved.«
»Det er uden for vores kontrol. Men jeg kan ikke sidde og vente på, at briterne fortryder og stemmer ja. Eller at EU får besluttet, hvem der skal betale for de lagre. Så kunsten er at køre Calcium og gøre tingene billigere end i dag, uden at vi flår virksomheden fra hinanden og sætter væksten i stå«, konstaterer Peder Tuborgh.
