Opbakning til ny pesticidstrategi fra flere sider

Fra flere sider lyder der positive reaktioner i kølvandet på den nye brede pesticidaftale.

Ikke kun Landbrug & Fødevarer ser positive takter ved den nye brede pesticidaftale som regeringen og Folketingets partier har indgået torsdag.

Hos Dansk Planteværn er mand også overordnet set tilfreds.

"Strategien lægger vægt på lav pesticidbelastning, praksis for godkendelser, målrettet kontrol, forskning og fremme af alternativer til sprøjtemidler samt udbredelse af det gode landmandskab. Det er områder, Dansk Planteværn bakker op om, hvor særligt forskning og nye teknologier, herunder biologiske midler og digitale løsninger, har foreningens interesse. Strategiens fokus på at styrke kontrollen og opmærksomheden på ulovlig brug af sprøjtemidler, er tillige områder, Dansk Planteværn prioriterer,lyder det i en pressemeddelelse.

Dansk Planteværn imødekommer derfor strategiens særlige fokus på teknologi og innovation, men havde gerne set, at pesticidafgiftens ændringer ikke var blevet et nulsumsspil, da ændringen i basisdelen har medført arbitrære stigninger i de øvrige dele af afgiften, på peger de.

Større helhedshensyn

Også hos Økologisk Landsforening er der ros at hente. Foreningen kalder den en ny sprøjtemiddelstrategi med et større helhedssyn.

"Økologisk Landsforening glæder sig over, at aftaleparterne udpeger økologi som et vigtigt redskab til at nedbringe pesticidbelastning og til at beskytte vores drikkevand, natur og ikke mindst forbrugerne for pesticider", lyder det.

”Vi er rigtig glade for, at de anser økologi som et redskab. Vi lægger meget stor vægt på, at landmændenes ansvar for naturen i det åbne land i og omkring markerne, har fundet vej ind i sprøjtemiddelstrategien. Vi skal have skabt meget bedre betingelser for naturindholdet og biodiversiteten. Et ophør med brug af sprøjtemidler er en af de vigtige forudsætninger,” siger Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening. 

Håber det får betydning for mængder

Hos Danva, der er brancheorganisation for vandselskaberne ser man også med positive øjne på den nye aftale og fremhæver at man ikke længere skal kunne anvende glyphosat til at tvangsmodne foderafgrøder med.

"Det er allerede forbudt at tvangsmodne afgrøder til fødevarer med glyphosat. Det er derfor logisk også at forbyde det til brug før høst til foder. Glyphosat er et ud af flere stoffer, som vandværkerne slås med," siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Aftalen skal også sikre en omlægning af afgifterne på pesticider, hvilket skal være med til reducere sprøjtemiddelbelastningen med 27 procent i 2025.

'"Det er endnu for tidligt at sige, om der kommer en effekt ud af omlægningen af afgifterne. Men vi håber, det kan få en betydning for de mængder, der anvendes. Vi har i tidligere år set, at der er sket hamstring af midler i forbindelse med varsling af afgiftsændringer, så en effekt vil nok først kunne ses om nogle år," siger Carl-Emil Larsen.
 

 

 

 

 

 

”Vi erkender, at det var en svær udfordring at nå i mål med en bred pesticidaftale. Den nye aftale tilgodeser vigtige initiativer og i branchen er vi klar til at bistå med nye teknologier, der gør anvendelsen af vores produkter endnu mere målrettet til gavn for både landmanden og miljøet. Danske landmænd er langt med eksempelvis præcisionsjordbrug og indførelse af IPM-principper og vi vil gerne bidrage til, at de kan nå endnu længere. Det er en af grundene til, at vi i regi af vores europæiske brancheforening har indgået forpligtelser om bæredygtighed for at bidrage til målsætningerne i Jord-til-bord-strategien. Det indebærer bl.a. at branchen vil investere 75 mia. kr. i innovation indenfor præcisionslandbrug og digitale løsninger samt 30 mia. kr. inden for udvikling af biologiske plantebeskyttelsesmidler inden 2030, ” siger Robert Racz direktør hos BASF og bestyrelsesformand hos Dansk Planteværn.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle