Ordførere fra både rød og blå blok er bekymret for tempoet for udrulningen af de kollektive virkemidler, som spiller en hel central del af kvælstofdelen i landbrugsaftalen fra sidste år.
I forbindelse med det såkaldte genbesøg engang i 2023/2024 sætter politikerne sig sammen for blandt andet at gøre status over fremdriften i de kollektive virkemidler.
Her skal politikerne vurdere om, der er fremdrift nok eller om, der skal laves andre tiltag for at sænke udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet.
Mødet i forbindelse med det såkaldte genbesøg bliver det første af to statusmøder. Også i 2025/2026 bliver der holdt statusmøde om fremdriften af de kollektive virkemidler.
Ordførere fra både rød og blå blok giver dog allerede nu udtryk for bekymring af tempoet for udrulningen af de kollektive virkemidler. I forbindelse med, at Seges Innovation har været ude at sende en opfordring til landmænd om at få fokus på de kollektive virkemidler har LandbrugsAvisen spurgt fire ordførere, som alle var en del af landbrugsforhandlingerne sidste år, om de er bekymret for tempoet, når det kommer til udrulningen af de kollektive virkemidler.
Er du bekymret for tempoet?
Anders Kronborg, landbrugsordfører, Socialdemokratiet:
Det er jeg af natur bekymret for, da det her er et fokuspunkt, som vi har i landbrugsaftalen. Der forestår et arbejde omkring det her i implementeringen af landbrugsaftalen. Det her skal gå hurtigere. Jeg ved godt, at der er eksempler ude om, at der har været tung sagsbehandling i kommunerne og styrelserne, og der er en lyst hos landmænd til at lave det her. Og det er en også en politisk ambition. Minivådområder bidrager til at man kan komme længere, når det handler om at nå de meget ambitiøse mål, som vi har sat i forbindelse med landbrugsaftalen.
Erling Bonnesen, landbrugsordfører, Venstre:
Det er der ikke, og jeg er stærkt bekymret. Jeg har rejst problemstillingen over for ministeren og bedt om, at der kommer ekstra fokus på det her område. Det er ikke landbrugets skyld. Problemstillingen ligger i ministeriet og styrelsen. For de ansøgninger, som kommer, har sagsbehandlingen ikke været hurtig nok. Til landmænd er min opfordring, at de skal holde fokus på sagen. Minivådområder er et godt virkemiddel, der skal afpasses til de lokale forhold. Jeg kan kun opfordre at sende ansøgninger ind til projekter, som er realitiske og kan blive iværksat.
Søren Egge Rasmussen, landbrugsordfører, Enhedslisten:
Hvis det ikke rykker nok, finder vi på nogle andre virkemidler. Sådan er det jo. Hvis der ikke er nok ansøgere, sker der jo ikke nok. Når vi i forbindelse med genbesøget gør status over, hvor langt vi er kommet, vil jeg prioritere de projekter med store lavbundsarealer, så vi kan få dem vådlagt. Det er det mest effektive. Og jeg er egentlig ikke overrasket over, at man lige nu ikke er nået længere, end vi er. Der skal nok være landmænd, der tænker, at der er for meget bøvl, og derfor bare kører videre, som de plejer.
René Christensen, miljøordfører, Dansk Folkeparti
Får vi ikke brugt den værktøjskasse, som vi kender, kender jeg mine kolleger på Christiansborg godt nok til, at så finder man på noget andet. Så jeg er sådan set bekymret. Det her går jo ikke væk. Men det her er jo noget, der tager tid, og det er ikke fordi, at vi fik lagt en tidsplan, der var slap i hvert fald, da vi lavede landbrugsaftalen. Det var en politisk slåskamp, men når der skal gøres status, skal der være et billede af, at der er fremdrift. Det er klart. Vi kan jo ikke blive ved med at sige, at det er uklart. Man skal også nå målet.
