Polske soholdere har udsigt til økonomisk støtte

Et polsk støtteprogram for smågriseproducenter er netop vedtaget af den polske regering.

Mens de hollandske myndigheder tilskynder svineproducenter til at stoppe deres landbrug med økonomisk støtte, så går politikerne i Polen en stik modsat vej.

Ifølge Danske Svineproducenters markedsanalytiker, Markus Fiebelkorn, har den polske regering i denne uge vedtaget et støtteprogram for polske smågriseproducenter.

Baggrund er, at den polske regering nærer en frygt for, at især de mindre polske smågriseproducenter ikke kan klare sig gennem den nuværende periode med dårlige noteringer og høje foderomkostninger.

"Under bestemte forudsætninger kan polske smågriseproducenter derfor få en støttepræmie på op til 218 euro (ca. kr. 1.625) pr. so for maksimalt 500 søer pr. bedrift. Polske markedseksperter mener imidlertid, at det er spild af penge, fordi de mindre polske smågriseproducenter aldrig vil blive konkurrencedygtige. For polske politikere har disse smågriseproducenter imidlertid vigtige stemmer til det næste valg", anfører Markus Fiebelkorn.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle