Producenter i opråb: Stigende priser på svinekød kan koste jobs og levebrød

Europæiske fødevareproducenter råber vagt i gevær over de stigende svinekødspriser.

Selvom især de danske slagtesvineproducenter jubler over priserne på svinekød, der bare stiger og stiger, så er det ikke alle, der er lige tilfredse.

Det drejer sig om de europæiske fødevareproducenter, som i et brev til EU-Kommissionen klager over, at råvaren svinekød er blevet for dyr, skriver Global Meat News. com

Det er organisationen CLITRAVI, der varetager interesserne for EU's kødforarbejdningsindustri, som i sit brev advarer om konsekvenserne ved de kraftige prisstigninger:

"Selvom vi ikke har noget råd at give om købs- eller salgspris, mener vi, det er vigtigt, at hele forsyningskæden forstår udfordringerne i den her exceptionelle, men fortsættende markedssituation, som potentielt truer forretning, jobs og levebrød", skriver industrien i brevet.

Her gør organisationen også opmærksom på, at udgiften til selve kødet nu typisk er 50 pct., og i nogle tilfælde 75 pct., af de totale produktionsomkostninger efter forarbejdning.

Det er nok bekendt for de fleste, at det er afrikansk svinepest i Asien, der har fået priserne til at tage på himmelflugt.

Herhjemme slog slagtesvinenoteringen f.eks. en næsten 20 år gammel rekord torsdag, da den ramte 12,80 kr. pr. kg.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle