For mellem 20 og 40 mio. kr. årligt kan man halvere usikkerheden for overløb i spildevand - dog med en målrettet indsats, hvor der fokuseres på de store anlæg.
Hvis man investerer i en forbedret måling og bedre modellering på landets overløbsbygværker, kan man nedbringe usikkerheden på den samlede udledning fra overløb i Danmark fra ca. 110 procent til 50 procent.
Prisen vurderes at være en investering i størrelsesordenen 20-40 mio. kroner per år.
Det viser en ny faglig udredning, som EnviDan og Aalborg Universitet har lavet for Miljøstyrelsen og Forsyningssekretariatet, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.
usikkerhed skal halveres
Kommunerne indberetter hvert år udledninger fra landets 4.500 kommunale overløbsbygværker til den fælles, offentlige PULS-database, som nationalt samler data om udledninger fra punktkilder, herunder overløb fra kloaksystemer.
Når det gælder overløb har disse indberetninger i dag ofte en samlet usikkerhed på op til ca. 110 procent.
I efteråret 2019 bad Forsyningssekretariatet og Miljøstyrelsen EnviDan og Aalborg Universitet om at undersøge muligheden for og omkostningerne ved at nedbringe usikkerheden til 50 procent.
forskel på små og store anlæg
I rapporten foreslås det, at overløbene opgøres og indrapporteres til PULS-databasen i fem kategorier efter størrelsen af anlægget med hver sit usikkerhedsniveau.
Det er nemlig sådan, at det typisk er de større renseanlæg, som udleder mest, og de mindre renseanlæg, der udleder mindst.
Derfor bør man bruge krudtet, dvs. pengene, på nedbringe usikkerheden på de anlæg, hvor der bliver udledt mest, lyder anbefalingen
skal alt med, bliver det dyrt
De foreslåede krav til opgørelse af overløb vil nedbringe den samlede usikkerhed til ca. 50 procent og kræve en årlig merinvestering på 20-40 mio. kr. pr. år, i bl.a. måleudstyr.
Hvis man ønsker, at alle bygværker, inkl. de steder, hvor overløbsvoluminerne er helt små, skal opnå en individuel usikkerhed på højst 50 procent, estimeres de årlige meromkostninger til at være ca. 240-250 mio. kroner.
