Af Søren Søndergaard formand, Landbrug & Fødevarer
Kvægundtagelsen har fungeret til stor gavn for mælkeproducenterne. Den har sikret en lokal udnyttelse af husdyrgødningen, og de kompenserende tiltag har betydet, at det kunne ske uden merbelastning af miljøet. Det har været en ordning, der netop bidrog til at belønne det gode landmandskab og en ressourceeffektiv produktion, hvor cirkulær økonomi og lokal udnyttelse af næringsstofferne var i højsædet. Faktisk noget af det, der ofte efterspørges fra os.
Det er derfor en uforståelig afgørelse, når regeringen har valgt ikke at søge EU-Kommissionen om forlængelse af den danske kvægundtagelse, som står til ophør 31. juli.
Nu lander vi i stedet i en situation, hvor landmændene skal flytte intet mindre end 1 mio. tons husdyrgødning rundt i landet. Samtidigt må kvægbrugene indkøbe kunstgødning for at opretholde produktionen på deres marker. Hvorfra kommer de positive effekter af den øvelse for miljø og klima?
Jeg er særligt kritisk over for processen og den måde, beslutningen er eksekveret.
Landmænd har planlagt driften og lavet årets markplan. Jeg synes ikke, det er fair at bede dem om med godt tre måneders varsel at gå ud og finde det, der i alt bliver til 30.000 ha ekstra udbringningsareal. Det sætter mange i en meget vanskelig situation.
Varslet er på ingen måde fair. I Irland og Holland foregår der en gradvis nedjustering af undtagelsen. Det giver tid til tilpasning over flere år frem for den hårde danske deadline 31. juli. Det er en dybt skuffende tilgang uden respekt for det gode landmandskab.
Jeg synes, det havde klædt regeringen at melde langt hurtigere og klarere ud, at undtagelsen ikke ville blive forlænget, og at man ikke ville arbejde for det. Det havde givet landmændene tid til at foretage de fornødne justeringer i markplanerne og finde de ekstra udbringningsarealer, der logistisk og dermed også ressourcemæssigt giver bedst mening for den enkelte.
I pressemeddelelsen fra Miljøministeriet fremgår det, at ’Beslutningen kommer til at medføre forøgede omkostninger for visse kvægbrug. Omkostningerne for kvægbrugene vil skulle ses i sammenhæng med kommende beslutninger om klimaindsatsen i grøn trepart.’
For de ramte landmænd er det umiddelbart en ringe trøst, at regeringen anerkender de omkostninger, afskaffelsen af undtagelsen vil medføre, og vil se det i sammenhæng med udkommet af den grønne trepart. Men det er selvfølgelig noget, vi kommer til at følge op på.
