Regningen for minkaflivning kan ende på omkring 10 mia.

Forsker fra København Universitet anslår, at regningen for minkaflivningerne bliver dobbelt så stor som regeringens estimat på fem mia. kr.

Det kommer til at koste dyrt, når alle landets mink skal aflives og avlere og branche kompenseres. 

Indtil nu har den estimerede samlede regning lydt på over fem milliarder kroner for aflivningerne alene. 

Men det mener seniorrådgiver Henning Otte Hansen ikke holder. Han mener i stedet, at regningen kommer til at lyde omkring det dobbelt, siger han til AgriWatch.

"Hvis man tager alle følgevirkninger med, vil det koste 9-10 mia. kr. Man mister flere års indtjening samt en masse investeringer i anlæg, uddannelse og mennesker. Brandet Kopenhagen Fur vil også gå tabt", siger seniorrådgiver hos Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet Henning Otte Hansen.

Ved tal fra Fødevarestyrelsen anslår fødevareministeren at det vil koste 2,3-2,8 mia. kr. i umiddelbare erstatninger, og den samlede regning vil løbe op i omkring 5 mia. kr. Men det er altså uden følgeerhverv mv. og tabet, som vil ramme branchen, hvis den aldrig helt kommer igang igen efter aflivningen af alle danske mink, som regeringen satte i værk onsdag aften.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle