'Ordet er Frit' skrives af et fast panel. Det skrevne er udtryk for skribentens egen holdning.
Af Thomas Erex, Kampagnechef, PlanteVækst
I forrige uge blev anbefalingerne til det kommende klimamærke for fødevarer præsenteret. Regeringens arbejdsgruppe anbefaler, at mærket baseres på en skala med fem trin: De mest klimavenlige fødevarer bør mærkes med et grønt A, mens de mindst klimavenlige bør få et rødt E.
Ifølge anbefalingen kan mærket baseres på både generiske og produktspecifikke klimaaftryk og understøttes af en ny database med klimaaftryk for 500 produkter til en start. Målet er at gøre det nemmere for forbrugerne at vælge klimavenligt, når de handler ind, og arbejdsgruppen forventer, at klimamærket tidligst kan tages i brug fra 2025.
Det er positivt, at skala-modellen blev valgt. Undervejs i gruppens arbejde forlød det, at flere af industriens repræsentanter ønskede en sammenligningsmodel, hvor varer kun sammenlignes med andre varer i samme kategori, og at plantebaserede produkter således ikke skulle kunne sammenlignes med animalske.
Det affødte med rette kritik, for fødevarer kan jo sagtens erstatte hinanden på tværs af kategorier, og det er netop her, det største klimapotentiale findes ved eksempelvis at vælge plantedrik frem for komælk eller linser frem for koteletter.
For at mindske klimaaftrykket fra fødevarer bør vi spise og producere mere plantebaseret og mindre animalsk. Det er langt mere effektivt og klimavenligt at springe mellemleddet over og producere planter til mennesker. Det faktum har heldigvis fået en del opmærksomhed, men mange forbrugere ved stadigvæk ikke, hvor store bæredygtighedsgevinster der kan opnås ved ret simple skift til plantebaserede alternativer, og det kan et klimamærke i skala-modellen hjælpe med at anskueliggøre.
Det bør kommunikeres klokkeklart, hvor de store potentialer findes, frem for kun at gå efter mindre forbedringer mellem produkter i samme kategori. Når forbrugerne begynder at navigere efter mærket, vil det nok også medføre produkt innovation i den grønne ende af skalaen hvor det virkelig batter.
Solen har også pletter, og det er således ærgerligt, at mærket først forventes at kunne tages i brug i 2025, når vi nu har travlt med den grønne omstilling, og der allerede foreligger gode klimaaftryk data, som til en start kunne udgøre grundlaget. Sådan som det allerede bliver brugt flere steder i blandt andet kantiner.
Et retvisende klimamærke vil være et solidt skridt i retning af et mere planterigt fødevaresystem, gavnligt for både klima, folkesundhed og samfundsøkonomi. Men den vigtigste viden, som mærket skal baseres på, har vi allerede, og med intentionen om at guide til et grønnere forbrug følger også en række andre tiltag, der kan gøre grønne valg nemmere.
Man håber selvfølgelig at forbrugerne vil anvende det nye klimamærke til at styre madvaner i en markant mere bæredygtig planterig retning, men udover forbrugeroplysning har vi som samfund også et ansvar for at skabe gode rammer for bæredygtig produktion og forbrug.
Vi kan eksempelvis sørge for gode næringsrige plantebaserede muligheder i alle offentlige køkkener. Mange undersøgelser har efterhånden vist, at danskerne har et ønske om at spise sundere og mere bæredygtigt, men at vores vaner og madtraditioner gør dette til en udfordring i praksis. Så det er godt at der er et hjælpsomt klimamærke på vej, og vi kan gøre endnu mere for at bakke op om udviklingen mod grønnere fødevarer.
