Robotterne kommer

På SIMA-messen i Paris skrues der op for innovationerne, lover arrangørerne.

Landmændene benytter sig i større og større grad af moderne elektroniske hjælpemidler, og det kommer også til at sætte sit præg på SIMA landbrugsmessen i Paris i februar, hvor blandt andet robotter og droner får synlige placeringer.

På messen, der holdes 22.-26. februar, vil de besøgende ifølge en pressemeddelelse fra arrangørerne blandt andet kunne se nærmere på robotten Anatis Carre, som bearbejder jorden og plejer og analyserer afgrøden - og forsyner landmanden med en rapport om tingenes tilstand. Maskinen er eldrevet, og dens arbejde kan følges på mobil eller tablet.

En anden prototype er Baudet-Rob Effidence, et fjernbetjent »muldyr«, som kan høste og transportere afgrøden.

Robotterne er en del af messens tema, »Innovation First!«

På SIMA kommer der 1.740 udstillere fra mere end 40 lande. Og der ventes op mod en kvart million besøgende fra 145 lande.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle