Driftsleder i Løgstør er effektiv, dygtig - og kvinde. Et særsyn, når man som mand kommer fra Rumænien og skal sættes i arbejde af en kvindelig landsmand.
Dette er fortællngen om en integration, der er gået rigtig godt - som det heldigvis også sker meget ofte i dagens Danmark.
Elena Comandaru er i den grad faldet til, er faktisk blevet dansk statsborger og har på alle måder tænkt sig at gøre nytte på sin egen måde. Lige nu som driftsleder, men en dag bliver drømmen måske foldet ud til noget mere.
Det er der mange årsager til. Flid og ambitionerne kommer med afsæt fra en anden tilværelse som barn og ung.
Startede i Borris
Elena har villet gøre en forskel fra første dag i Danmark, hvor hun som 21-årig startede på Borris Landbrugsskole.
Hun kommer fra Rumæninen, hvor der er der en del fattigdom og langt færre muligheder for at få en økonomisk god tilværelse. Hun er ud af en søskendeflok på ni. Først gik turen til Italien for Elena, men via en engelsklærer på den landbrugsskole, hun gik på tilbage i hjemlandet, kom hun videre til Danmark i 2008.
"Det var koldt at være her, syntes jeg i starten, og mine forældre var lidt bekymrede".
Dansk vigtigt at lære
For Elena er en af grundene til, at det er gået godt, at hun har sat sig for at lære dansk så hurtigt, det kunne lade sig gøre.
At lære et lands sprog er en vigtig ting for integrationen, mener hun, der var flittig med dansk undervisning - selv om hun syntes, det var rigtig svært, ikke mindst at sætte kommaerne korrekt, mindes hun.
På arbejdspladsen lærte hun danske ord ved, at radioen var tændt under staldarbejdet. Når hun så hørte nogle ord, hun ikke kendte, kunne hun spørge landmanden, hvad de vanskelige ord betød, og på den måde fik hun ekstra hurtigt lært sig dansk.
Fodboldtrænere
Meget godt er sket siden indtoget på den nu nedlagte landbrugsskole.
Elena fandt sin mand, der også startede på skolen og oprindelig også kommer fra Rumænien.
De købte hus i 2010 i Ranum, og Elena trives med faste arbejstider fra 7 til 15. Hendes mand arbejder i dag uden for landbruget.
Oprindelig var det ikke en driftslederstilling, som hun gik efter, men "man skal ikke sige nej, hvis man ikke har prøvet det. Landmanden har sagt, jeg sagtens ville kunne lære det", som hun smilende siger. Hun giver også udryk for, at hun ikke er vokset op med ligestilling mellem kønnene.
Elena kommer ikke fra et land med ligestilling, og de udenlandske medarbejdere, som er i Elenas team, får fra dag et at vide: Det er Elena, der bestemmer her. Det kan godt tage lidt tid for alle at indse, at kvinder kan også kan være udmærkede dritsledere.
"Jeg siger: I bliver ikke trukket i løn, hvis I gør noget forkert, prøv at gøre det så godt som muligt. Og sig til, hvis I får en god idé til forbedringer i arbejdet. Danske arbejdsledere må ikke glemme, at der er forskelle i den måde, man er opdraget på", siger Elena.
Det starter lige fra barnsben. Rumænske børn opdrages til i højere grad at være stille og kun gøre, hvad de bliver bedt om. Noget, Elena meget lægger mærke til i dag, når familien tager på besøg i landsbyen hos hendes gamle forældre,
En vigtig del af den vellykkede integration er også, at familien stiller op, når der er brug for hjælp. Både Elena og hendes mand er fodboldtrænere i Ranum, Elena er med i skolebestyrelsen på den skole, hvor deres drenge på 6 og 8 år går.
Og så er der det med fremtidsdrømmene. Nu tager hun HHX-uddannelsen via fjernundervisning efter arbejdstid.
Hun er en knag til tal og vil gerne læse videre til måske at kunne arbejde med økonomi.
Faktaboks
Nye tider for alle
- Elena og andre østeuropæere har fundet sig så godt til rette i Danmark, at de er blevet, og i dag tænker mange af dem på samme måde som alle, der er født med dansk pas. I fremtiden kan det blive sværere at tiltrække unge østeuropæere, men ofte er integrationen vigtig for, hvor meget de anstrenger sig for at slå rødder herhjemme. Udbud og efterspørgsel vil blive afgørende, og det vil også smitte af på lønningerne.
