Næsten dobbelt så mange ukrainere og rumænere arbejder på danske gårde som for ti år siden, viser nye tal.
En tredjedel af dem, der arbejder i dansk landbrug, kommer selv langt fra den danske muld: De er oftest tilrejsende fra Ukraine eller Rumænien.
Det viser et datatræk fra Danmarks Statistik lavet til Fagbladet 3F.
Det betyder, at næsten dobbelt så mange udlændinge arbejder på danske gårde som for bare 10 år siden.
"Det er en markant udvikling på 10 år, og man kan jo også se den, hvis man kommer ud i de store svinestalde. Det kan godt være, at der er en dansk driftsleder, men det er meget ofte, det er udlændinge, der er i stalden", siger Jakob Vesterlund Olsen, jordbrugsøkonom og forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet til 3F.
For 10 år siden var andelen af udlændinge i dansk landbrug 20 procent. Siden har udviklingen i landbruget betydet, at gårde og bedrifter er blevet færre, men større.
Derfor er mængden af lønmodtagere også vokset - det er bare ikke danskere, der indtager de nye stillinger: Fra 2010 til 2019 faldt antallet af danske lønmodtagere på gårdene nemlig en lille smule med knap fire procent, mens antallet af udlændinge næsten blev fordoblet med 81,6 procent. Det er især ukrainere og rumænere, der udgør den største gruppe af udlændinge.
Uundværlig arbejdskraft
Interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer har flere gange påpeget, at udenlandsk arbejdskraft er uundværligt for landbruget i dag.
Senest da corona-epidemien betød, at regeringen indstillede alle ansøgninger fra udenlandske landbrugspraktikanter. Knap 797 udenlandske praktikanter fik som følge deraf afslag på at komme til Danmark i de tre måneder, som stoppet varede.
Landbrug & Fødevarer kaldte situationen "forfærdelig" og “akut”, og landmænd fortalte, at stressniveauet i stalden steg, fordi der manglede hænder i den daglige drift.
"Mange landmænd er dybt frustrerede over ikke at kunne få adgang for medarbejdere til en sektor, der er samfundskritisk vigtig", sagde Lone Andersen, næstformand i Landbrug & Fødevarer.
Mens rumænere kommer til Danmark gennem arbejdskraftens fri bevægelighed i EU, så har arbejdstagere i Ukraine, som ikke er medlem af EU, ikke samme adgang. I stedet har staten indrettet en særlig erhvervsordning til landbruget, hvor arbejdstagere uden for EU kan få arbejde på en dansk gård, den såkaldte fodermesterordning.
Fagbladet 3F har de seneste uger afsløret, at flere ukrainere er blevet mødt at krav om at betale løn tilbage mod at få og beholde jobbet i Danmark. Ordningen skulle ellers have et indbygget værn mod underbetaling med en minimumsløn på 26-27.000 kroner om måneden, eksklusive pension.
