Ved at blive bedre - især i marken - er der mellem fire og 100 øre at tjene per liter mælk. Men det kræver, at landmanden ved, hvor han skal sætte ind.
Tænk hvis mælkeprisen steg med 30 øre per liter!
Det ville rigtig mange mælkeproducenter være rigtig glade for. Selv økologerne, der ellers ofte ligger lunt i svinget, kunne godt bruge 30 øre mere.
Det er lige præcis det beløb, der udgør forskellen mellem succes og fiasko. Og det var det beløb, som 32 mælkeproducenter i gennemsnit kunne forbedre deres indtjening med, hvis de blev bedre - især i marken.
Det fremgår af et projekt, Seges og Heden & Fjorden har lavet.
Faktisk kunne en enkelt af de 31 producenter forbedre resultatet med 100 øre pr. liter mælk, hvis han lagde bestemte dele af bedriften om.
»Det er ikke, fordi nogle af de 31 landmænd var dumme, uheldige eller ikke dygtige,« sagde konsulent Vibeke Duchwaider, Heden & Fjorden, da hun præsenterede en del af undersøgelsen.
Hun pegede på en enkelt landmand, hvis fremstillingspris lå over afregningsprisen i 2014 - som i parentes bemærket var god.
Du skal den vej
Da hans forhold blev analyseret, viste det sig, at han på det nærmeste havde opgivet at lave godt grovfoder.
Grovfoder er essentielt i mælkeproduktionen. Dårligt grovfoder er det samme som høj fremstillingspris.
Men fem år tilbage var hans grovfoder dårligt.
En analyse viste hvorfor:
»Landmanden kunne ikke vande sine marker, så han havde en stor andel af rødkløver, der skal høstes, inden det bliver for sent. Samtidig stod han nummer to, når snitteren skulle ud at køre. Altså blev græsset snittet for sent hvert år,« kunne Vibeke Duchwaider konstatere.
»Men han var også for nærig til at bestille maskinstationen til at gøre arbejdet,« fortsatte hun.
For ham - og for de resterende 31 landmænd i projektet - er der lagt en plan for 2016. Holder den, kan den pågældende landmand glæde sig til en fremstillingspris, der er gennemsnitlig.
Vid hvor du er og hvad du gør
Betingelsen for at blive bedre er, at man ved, hvor man er.
Og det er det de færreste mælkeproducenter, der ved.
»Hvor mange kan huske deres grovfoderkvalitet og udbytte sammenlignet med naboernes?« spurgte Willaim Scaar Nielsen, Seges, forsamlingen af landmænd til indlægget.
Det nedslående resultat af den lille undersøgelse var, at det kunne én.
»Hvis man ikke kender prisen på sit grovfoder, mængden og kvaliteten af det, ved man heller ikke, hvor man skal sætte ind,« påpegede Willaim Schaar Nielsen.
