I oktober foreslog S et sprøjteforbud. Der er flertal for det, men det optræder ikke i nyt regeringsgrundlag.
Et forslag om at indføre et sprøjteforbud for at beskytte drikkevandet er ikke kommet med i det regeringsgrundlag, som den nye SVM-regering har udformet.
Det skriver DR.
Det var ellers Socialdemokratiet, der sammen med SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet i slutningen af oktober foreslog at forbyde sprøjtemidler på et areal på op mod 200.000 hektar frem mod 2030.
Fra statsminister Mette Frederiksen (S) lød der et forslag om "en fredning for et område på størrelse med cirka fire gange Falster".
Men i regeringsgrundlaget er der blandt andet endt med at stå, at regeringen straks vil "tage initiativ til en akut plan for at beskytte boringerne (BNBO-områder), hvor vi skal sikre, at alle parter gør en stor indsats, og der er incitament til at omstille".
Det konstateres, at der er brug for "betydelig mere viden om det eksakte behov for beskyttelse af grundvandet".
- Regeringen vil derfor igangsætte en kortlægning af de 640.000 hektar, der i dag er udpeget som indsatsområder, med henblik på at beskytte drikkevandet, står der.
De fem partier, der ønskede et forbud, har et flertal i Folketinget.
Over for DR kalder Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, det "et eklatant løftebrud".
Miljøminister Magnus Heunicke (S) afviser, at der er tale om et stort løftebrud.
- Jeg er helt med på, at den måde, det blev formuleret på i valgkampen, ikke kan findes én til én i regeringsgrundlaget, siger han til DR.
Der er brug for mere viden, mener ministeren.
- Hvor store områder taler vi om? Hvad er det for nogle områder? Og hvad vil være det rigtige at sætte i gang for at beskytte de områder?
- Den kortlægning er ikke færdig endnu, og den sætter vi gang i sammen med vores akutplan for at beskytte de boringsområder, der er, siger han til DR.
Spørger man Hans-Jørgen Albrechtsen, der er professor ved DTU Miljø med fokus på grund- og drikkevand, er det uklart, hvilke undersøgelser regeringen egentlig vil lave, og hvilke tidsfrister man vil arbejde med.
Dermed udsætter man beslutningen og indsatsen, mens mulig forurening kan fortsætte, siger han til DR.
Hos både Danmarks Naturfredningsforening (DN) og vandselskabernes brancheorganisation, Danva, er skuffelsen stor.
- Man må sige, at der er meget lang afstand til det, der nu står i regeringsgrundlaget, som er noget mere diffust, og hvor man jo ikke kan se nogen garantier for, at der vil være en reel beskyttelse af de arealer, siger DN-direktør Lars Midtiby til Ritzau.
Hos Danva håber administrerende direktør Carl-Emil Larsen at blive inviteret til en snak.
- Så må vi se, hvor meget mere viden der er brug for. Vi har kortlagt det i 30 år. Nu er det handling, der er brug for.
/ritzau/
