Se udviklingen: Så meget er landbrugsstøtten faldet

Landbrugsstøtten fylder mindre og mindre i EUs budget, og især den direkte støtte falder.

Der bliver færre og færre penge i EUs budget til landbruget.

Det viser en opgørelse, Finansministeriet har lavet på en anmodning fra Enhedslistens Søren Søndergaard.

Fra 2007 til 2020 er budgettet til EUs landbrug faldet fra 496 mia. kr. til 405 mia. kr. i 2020.

Det betyder, at landbruget fylder lidt over en tredjedel af det samlede budget i år, hvor det i 2007 fyldte næsten halvdelen.

Opgørelsen viser også, at mens den direkte støtte er faldet med 84 mia. i perioden, så har landdistriktsstøtten nogenlunde holdt niveau.

Det vil sige, at landdistriktsstøtten - den, der også hedder søjle 2 - er faldet med 7 mia. kr. fra 2007 til 2020.

Danmark modtog i 2019 lige under 7 mia. kr. i landbrugsstøtte.

 

Faktaboks

Fakta: Formål med EUs landbrugsstøtte

Formålet med EU's fælles landbrugspolitik er at sikre et økonomisk levedygtigt landbrugserhverv, der producerer sikre kvalitetsfødevarer indenfor rammerne af en miljømæssigt bæredygtig produktion.

Desuden er landbrugspolitikken med til at opretholde gode erhvervs- og levemuligheder i landdistrikterne. 

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle