Det allervigtigste er, hvordan vi bruger jorden, mener Anders Harck.
Af Anders Harck, formand for Landbrug & Fødevarers sektor for Økonomi & Virksomhedsledelse
Frem og tilbage er ikke altid lige langt. Lige nu har vi braklagt i to år, og så bliver det heldigvis igen frivilligt fra 2025. Men samtidig er EU-systemet tæt på at vedtage en naturlov, som vil stille yderligere krav til vores arealer. Om den bliver vedtaget i denne omgang er usikkert, men tendensen er klar - som landmænd skal vi konstant forholde os til konkrete krav.
I det hele taget er der kamp om den danske jord til mange forskellige formål og dagsordener, hvilket jeg også tidligere har berørt i denne blog. Og selvfølgelig ligger der overvejelser omkring ejerskabet af jorden, men det allervigtigste for mig er fokus på, hvordan vi bruger jorden. Her er nøgleordene multifunktionel anvendelse, så vi kan producere fødevarer på så stort et område som muligt.
Vi skal have endnu mere ud af agerjorden
Måske kan vi godt tåle, at der ryger lidt hjørner og steder med begrænset bundlinje, så længe vi passer rigtig godt på vores produktive agerjord. Den skal vi så også VIRKELIG passe på, da der er stadigt stigende behov for fødevarer, og selvforsyning i EU i en urolig verden er ved at blive kritisk infrastruktur. Lige nu er vi på tværs af et bredt udsnit af fødevarer cirka 100 procent selvforsynende i EU, men der er snak om, at ørken breder sig fra syd – så hvordan er selvforsyningen om 20 år?
Så når store firmaer køber vores agerjord og deaktiverer den, fordi formålet ikke er landbrug, er det i mine øjne en lidt for nem og billig måde at lave en grøn byggeklods for virksomhederne. Men hvad meget værre er, så mindsker det vores produktionsværdi og selvforsyningsgrad.
Så lad os bruge eksterne køberes kræfter og økonomi, hvor det også tjener andre formål. For mig giver det mening, hvis de tager ansvar og køber op, hvor der er andre multifunktionelle hensyn som eksempelvis lavbund eller kvælstofudfordringer.
Skal driften af agerjord reguleres?
Jeg synes, at det er en tanke værd, om man i lyset af overvejelserne omkring selvforsyning bør regulere driften af agerjorden. Og købere burde kun kunne medregne de grønne tiltag, hvis de også opfylder kravet om, at det ikke væsentligt må mindske fødevareproduktionen. Ellers løber vi tør for arealer.
World Ressource Institute sagde i deres rapport for nogle år siden, at vi på den lange bane bør deaktivere følsom landbrugsjord og aktivere eller producere meget mere på de resterende 80 procent. Det er selvfølgelig et ambitiøst mål, men måske giver det god mening med de rigtige incitamenter, der sikrer en fortsat stærk fødevareproduktion.
