Kvæglandmand ved Hals har i årevis haft en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse med indbygget dyrkningsrestriktioner hængende over hovedet. Alle udspil til frivillige aftaler, som han har fået ind til videre, har han afvist.
Landmand Morten Sindholt Sørensen, der sammen med sin far Arne driver kvægbruget Ulstedlund ved Hals i Aalborg Kommune, er frustreret. Store dele af hans jord er nemlig placeret i et område, som kommunen i en indsatsplan for grundvandsbeskyttesle har vurderet til at være særlig sårbar over for både nitrat og pesticider. Området det handler om er placeret nær et lokalt vandværk.
I alt har parret 62 af sine 275 hektar beliggende inden for indsatsområdet. Morten Sindholt Sørensen fortæller, at han er blevet tilbudt 150.000 kroner pr. hektar i erstatning fra vandværket i et forsøg på at lave en frivillig aftale. Det har landmanden takket nej til.
”Det er jo en fjerdedel af vores areal, som det handler om. Og det er den gode jord. Havde det været ydermarker, så ville vi måske kunne leve med det. Men det er arealer, som er så tæt på vores produktion, at det ødelægger arronderingen, hvis kommunen får det som de vil”, siger Morten Sindholt Sørensen.
Eksempel på vanskelig proces
Sagen om indsatsplanen i Hals har kørt i årevis, og kan dermed bruges som eksempel på, hvor vanskelig øvelsen kan være med at nå til enighed om frivillige aftaler mellem kommuner og landmænd om ophør for brug af pesticider i et bestemt område.
I det kommende år ventes der at skulle skub i forhandlingerne om frivillige aftaler mange steder i landet, da det er sidste år, som kommunerne har i den igangværende proces til at nå til enighed om sprøjtefri dyrkning i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) inden et eventuelt nationalt forbud mod pesticider i de områder ventes vedtaget.
Første gang Morten Sindholt hørte om indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse på hans arealer var på vej, var helt tilbage i 2009. Han fortæller, at han har holdt flere møder med Aalborg Kommune, der blandt andet gerne vil rejse skov på nogle af de arealer, som det drejer sig om. Han har også fået tilbud om pesticidfri dyrkning af de 62 hektar indsatsområde med ensidigt græs.
”Vi har holdt møder med vandværket, men de vil ikke erkende, at vores produktion bliver mindre værd. De smider bare nogle standardtal ud”, siger Morten Sindholt Sørensen, der tilføjer, at han ikke har sat præcist beløb på, hvad der skal til før, at han kunne takke ja til en frivillig aftale.
”Nej, det har jeg aldrig regnet mig præcist frem til, hvad det ville koste os at skulle til at køre længere med foder, gylle og så videre. VI skal jo også finde arealer andre steder, og jordkvaliteten svinger her ude ved os”, siger han.
Gået til forening
Landmanden er gået til foreningen Bæredygtigt Grundvandsbeskyttelse, der er stærkt kritiske over for både indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og den igangværende BNBO-proces. Foreningen har stævnet staten for at have givet kommunerne for vide beføjelser til rådighedsindskrænkelser, og har advaret landmænd mod at takke ja til frivillige BNBO-aftaler.
Netop Morten Sindholt Sørensens sag har Bæredygtigt Grundvandsbeskyttelse benyttet sig af som et af sine eksempler på, hvor der er et paradoks mellem de restriktioner, som man pålægger landbruget, og de områder, som ellers udgør en trussel for grundvandet
Arealerne fra indsatsplanen er således placeret nær en sløjfet losseplads. Lossepladsen blev lukket i midten af 70’erne.
”Min mor og far har jo set al det, som der blev smidt deri. Det er kun fantasien, der kan sætte grænser, hvad der findes dernede. Det er jo dobbeltmoralsk, at der ikke bliver gjort noget for at få ryddet op der først, men siger, at man har styr på den losseplads. Tager man målinger fra mine marker, så finder du altså heller ikke pesticider eller nitrat derfra”, siger han.
Landbrugsavisen har bedt Aalborg Kommune om svar på, hvornår Morten Sindholt Sørensen kan forvente et påbud fra kommunen, og om man vurderer den nedlagte losseplads til at være til fare for grundvandet.
Aalborg Kommune oplyser til Landbrugsavisen, at man ingen kommentarer har til sagen på nuværende tidspunkt, da der er tale om en verserende sag, som kommen er i fuld gang med at se på.
Faktaboks
Det er han tilbudt
Foreningen Bæredygtigt Grundvandsbeskyttelse oplyser, at Morten Sindholt Sørensen har fået følgende to tilbud på frivillig aftale:
- Vandværket køber jorden for 150.000 kroner pr. hektar.
- Pesticidfri dyrkning af de 62 hektar indsatsområde med ensidigt græs.
