Simon på 14 år bruger sin sommerferie i marken: "Jeg kan ikke sidde stille"

Når Simon Gosvig på 14 år er færdig med efterskolen, drømmer han om at blive faglært landmand og blive selvstændig. Lige nu går sommerferien på at hjælpe far med at høste.

Sommerferien betyder ofte afslapning og måske en tur på stranden for mange unge mennesker. Det gælder ikke Simon Gosvig på 14 år, der fortæller, at han stort set hver dag har hjulpet sin far med høst, siden han fik sommerferie.

"Jeg synes, det er rart at lave noget. Jeg kan ikke holde til at holde stille. Min far og jeg minder ret meget om hinanden i forhold til at arbejde, og vi gør tingene på den samme måde," fortæller Simon Gosvig, der efter sommerferien begynder på efterskole.

Det er også ham, der har taget billeder af familiens nye tipvogn BC 150 fra belgiske Joskin. Traktoren er en Case IH Magnum 310.

"Den gamle vogn kunne ikke rigtig mere, og så blev vi enige om, at vi skulle have en ny. Jeg interesserer mig meget for høsten og maskiner" siger han med tryk på meget.

Med solnedgang i baggrunden fik Simon Gosvig mulighed for at vise den nye tipvogn frem.

Optimal start på høst

Foreløbig har hans far Jesper Gosvig kun høstet vinterbyg af sorten Bazooka på jordtypen JB 5-6. Han kender ikke til udbyttet endnu, men det har givet godt, ud fra hvad han kan se.

"Det har været en optimal start på høsten, så det glæder vi os over. Resten af afgrøderne ser også fornuftige ud og står godt, når vi kigger på markerne", fortæller Jesper Gosvig.

På gården har de 30.000 slagtekyllinger, der går til Danpo, 700 søer og 280 hektar jord. Her dyrkes vinterbyg, vinterraps, vårbyg og vinterhvede, der går som foder til grisene, mens majs går til naboen med kvæg.

Når efterskolen om et års tid er forbi, vil Simon Gosvig gerne læse til landmand.

"Jeg vil gerne være selvstændig, for det er rart, når man selv har styr på tingene og har sit eget".

Med billederne deltager Simon Gosvig i konkurrencen i 'Skyd Høsten Bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Sådan gør du

Skyd høsten først:

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 13 afgrøder:

Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, alm. rajgræs, raps, vinterhvede, hvidkløver, vårbyg, rug, spinat til frø, triticale og havre.

Mangler høst: Hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad WiFi 32GB til værdi 2.280 kr. samt 5 x 1 valgfrit årsabonnoment på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her:

www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019

Emneord

Skyd Høsten 2019

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle