Skarp kritik fra forsker: "Påstande om klimavenligt oksekød er møg forkert"

I en artikel hævder landmænd, at CO2 kan trækkes ud af atmosfæren med en bestemt type græsning og pløjefri dyrkning. Det mener forsker fra Aarhus Universitet.

Der er ueninghed i forsker-verdenen og en god forklaring, hvis kvægbranchen efterhånden er godt forvirret over den ene og den anden udmelding i forhold til oksekød klimapåvirkning.

Onsdag kunne man i en artikel på tv2.dk nemlig læse, at man måske kan skabe en "CO2-optagende ko", eller i hvert fald en kvæg-produktion, hvor CO2 ligefrem kan blive trukket ud af atmosfæren, hvis man sørger for ikke at pløje græsset og køerne ofte skifter græsgange. Det skulle en amerikansk undersøgelse i hvert fald vise.

Men når noget lyder for godt til at være sandt, så er det fordi, det ofte er det. For påstandene holder ikke, det er faktisk "møghamrende forkert" ifølge en anden forsker, skriver dr.dk.

"De kommer med mange tal, der er helt vilde og hen i vejret. Det præsenteres som fakta, men det er grebet ud af luften. Det er tal, der intet har med virkeligheden at gøre", siger konstitueret institutleder og professor i klimaforandringer og landbrug Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet

"Det, der står i den artikel, er decideret møghamrende forkert".

Blandt andet nævner artiklen, at et kilogram oksekød ikke er en klimabelastning, men en gevinst svarende til 6,7 kilogram CO2.

Derudover præsenteres der store gevinster ved pløjefri dyrknink og holistisk græsning - begge metoder, der kan binde kulstof i jorden, men langt fra nok og lige så meget, som der bliver påstået i artiklen, udtaler professoren.

I artiklen på tv2 bakker en dansk landmand og en selvstændig konsulent op om metodens potentiale. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle