Skiold leverer rekordregnskab - endnu mere på vej

Overskuddet i den nordjyske inventarvirksomhed endte i det forgangne år på 48,5 millioner kroner. En ny strategi er sat i søen og skal øge aktiviteten i 2018.

Hos Skiold, der leverer staldinventar og fodersystemer, var sidste år lidt af et jubelår.

På produktfronten blev der leveret en række nye produkter til markedet. Og hvis man dykker ned i regnskabstallene for 2017, leverer virksomheden et overskud på 48,5 millioner kroner efter skat.

Det er en markant opjustering i forhold til den hidtidige bundlinjerekord i 2016, hvor overskuddet endte på 34,5 millioner kroner.

Det flotte overskud kommer til trods for, at omsætningen har taget et lille dyk. Den ender i 2017 på 592,6 millioner kroner mod 602 millioner kroner året forinden.

Det er svært at være utilfredse med sådanne rekorder, og i selskabets ledelsesberetning vurderer ledelsen da også resultat som værende tilfredsstillende

Ifølge regnskabets ledelsesberetning skyldes det øgede resultat blandt andet en stærkere position i salg og implementering af projekter, ligesom Skiolds position har styrket sin position på eksportmarkederne, herunder også Asien og Oceanien.

Ny strategi skal løfte aktivitetsniveauet

Skiold, der i december blev solgt til et investeringsselskab, har søsat en ny strategi for virksomheden, som skal implementeres over de kommende tre år. Det er håbet, at den skal øge aktivitetsniveauet i forhold til 2017.

Derfor forventer ledelsen også et resultat før skat på omkring 50 millioner kroner i 2018.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle