Småøer vil bygge tættere på vandet

Man kan ikke komme 300 meter væk fra vandet på alle øer.

Hvis man ikke må bygge nærmere end 300 meter fra vandet, er der ikke meget tilbage at bygge på på småøerne.

Sådan lød et nødråb fra Dorte Winter, Danske Småøer i en debat arrangeret af Landdistrikternes Fællesråd på Folkemødet torsdag eftermiddag.

Dorte Winter foreslår, at man giver dispensation på småøerne uden at det danner præcedens i resten af landet. Men byggezonen på 300 meter var også en hæmsko i andre dele af landet, påpegede Frank Korsholm, chef, Håndværksrådets politiske afdeling.

»Der er 85 mio. syd for grænsen 85 mio, der gerne vil holde ferie i Danmark , men vi har en meget Stringent planlov, der gør det svært at skabe et turisterhverv,« sagde han.

Lone Andersen, viceformand for Landbrug & Fødevarer opfordrede kommunerne til at bruge den nedrivningspulje, der findes til landsbyer, men som ikke bliver brugt.

»Det betyder meget, at man får væltet noget, det hæver værdien på de huse, der er der,« sagde hun.

Det er vigtigt også for landmændene at det bliver attraktivt at bo i landdistrikterne, og det bidrager positivti foreningslivet, når folk fra byen flytter på landet.

Det største problem for udviklingen af landdistrikterne er dog ifølge flere af debattørerne, at man ikke kan låne penge i realkreditten til huse på landet. I hvert fald i mange landsbyer.

»Der er mange unge, der har købt hus der, hvor jeg bor, men uden realkredit. De hjælper hinanden med at sætte dem i stand og laver rigtige ”Bo Bedre” huse. Det burde de vise frem, der er mange, der gerne vil bo på landet, hvis de får lov at låne til det,« siger Lone Andersen.

Landbrug & Fødevarer har flere konkrete forslag til, hvordan man kan hjælpe med bosætning på landet.

»Vi ønsker en mere fleksibel avancebeskatning, vi vil reducere tinglysningsafgiften for førstegangskøbere og mange andre ting,« siger Lone Andersen, der håber at andre organisationer interesser i landdistrikterne vil bakke op.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle