Små producenter skal kunne tjene 35 procent mere i nyt projekt

Forbrugere efterlyser tit de produkter, som mindre producenter kan dyrke, men hvor det er svært at få etableret kontakten. En bunke EU-penge skal nu forsøge at få det hul stoppet.

Danmark er af EU udpeget som fyrtårns-region for opbygning af korte veje fra lokale landmænd til forbrugere. Kort sagt: Projektet skal bringe fødevareproducenter og landmænd tættere på forbrugerne. Og man regner med, at indtjeningen vil kunne øges med 35 procent.

Det er Food & Bio Cluster Denmark, som er partner i det nye EU projekt, der skal løbe over tre år, men hvor man om et halvt års tid tydeligere kan se, hvordan det vil tage sig ud i praksis. 
 
Projektet er døbt agroBRIDGES, og netop det at bygge bro, er målet, så nye nye forretningsmodeller med på korte forsyningsveje kan give større omsætning hos landmænd og fødevareproducenter.
Der skal arbejdes på at finde  bæredygtige løsninger med færre mellemled.

Sunde fødevarer

Mange forskellige slags fødevarer kan være med i projektet, men der nævnes rodfrugter som et eksempel. Netop fordi det også er i EUs ånd, at vi alle bliver mere bevidste om at leve sundt, nærende og samtidig billigt, ligesom sæsonfrugter og grøntsager skal frem i lyset for at bæredygtigheden ikke glemmes.

Hvordan den kortere forsyningsvej skal fungere, arbejdes der på. Det kan være nethandel, måske opsamlingssteder i byer, hvor mindre producenter slår sig sammen om at transportere varer hen til. Logistikken er tit en udfordring, og også her vil der blive arbejdet en del med til den direkte og letteste vej fra landmand til forbrugerne.

Der vil komme kampagner på sociale medier, kontakter til restauranter (når de åbner igen).

Mad ud til folket

"Vi får en mere direkte kontakt til forbrugerne, dermed kan vi kan også koordinere og få produceret det, de vil have, der hvor folk lever og bor. En ide er også mere gårdbutikudsalg af en slags inde i byerne. Vi er åben og ser også på udenlandske erfaringer, selv om ikke alt kan videreføres fra et land til et andet", siger Anni Simonsen, Senior Innovation Manager ved Food & Bio Cluster Denmark.

Hun forventer, at projektet har potentialet til at øge producenternes indkomst med 35 pct ved at minimere antallet af mellemled. 

På kortere sigt er målet at uddanne 150 personer i emner relateret til indkøb af fødevarer og hvordan man mobiliserer nye forsyningskæder inden for landbrug og fødevarer samt hvordan man kan støtte lokale producenter.

Netværk skal i gang

”Vores rolle i projektet bliver at udvikle og afprøve værktøjer, som lokale landmænd og fødevare-producenter kan bruge til at komme tættere på forbrugerne og øge det direkte salg. En af de første opgaver bliver at etablere en platform, altså et netværk af danske producenter, forbrugere, videninstitutioner, myndigheder, distributører osv., der skal spille en aktiv rolle i udviklingen. Producenterne kan bl.a. få hjælp til profilering, kampagner på sociale medier, afholdelse af events og valg af den rigtige forretningsmodel.” forklarer Anni Simonsen,  Food & Bio Cluster Denmark.
 
 

Faktaboks

Projektet har et budget på godt 22 millioner kroner og samler et stærkt konsortium af 15 partnere fra 11 forskellige lande, som udover Food & Bio Cluster Denmark inkluderer:

Q-PLAN INTERNATIONAL (Grækenland), TEAGASC - Agriculture and Food Development Authority (Irland), FruitvegetablesEUROPE (Belgien), Teknologian tutkimuskeskus VTT Oy (Finland), Wageningen University (Holland), CREA - Council for Agricultural Research and Economics (Italien), Institute of Technology Tralee (Irland), Fundación Corporación Tecnológica de Andalucía CTA (Spanien), Unimos Foundation (Polen), VEGEPOLYS VALLEY (Frankrig), Sabri Ulker Foundation (Tyrkiet), Rezos Brands Agrifood Company (Grækenland), Sustainable Innovations Europe (Spanien),  Hub Madrid SL (Spanien).

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle