’Endelig én, der tør sige det, som det er’, eller påstande og ’alternative fakta’? Storøkolog Klaus Aage Bengtson deler vandene med kritik af sin egen driftsform.
Det er en god historie i medierne, når en stor, økologisk landmand retter skytset mod egne rækker, og telefonen har da heller ikke stået stille hos Klaus Aage Bengtson i den sidste uge: Det er, beretter den nordjyske økolog, strømmet ind med positive reaktioner på et økologi-kritisk læserbev, han har sendt og fået bragt i aviser og medier i hele landet, "Økologi redder ikke verden".
"Det har faktisk været en spændende weekend: Mange har ringet, både landmænd, en ledende planteavlskonsulent og en vandværksmand. De har alle sammen sagt: ’Tak, fordi du turde skrive det dér’. Der er mange, der går med den slags tanker", siger Klaus Aage Bengtson, økologisk planteavler med 1.100 hektar og medlem af Bæredygtigt Landbrugs bestyrelse.
’Redder ikke verden’
I læserbrevet skriver Klaus Aage Bengtson bl.a., at han er ’nødt til at gå i rette med myter og skrøner om økologiens lyksaligheder’, fordi de ’usande fortællinger sætter hans dygtige konventionelle kolleger i et dårligt lys’.
Økologi er nemlig, ifølge Klaus Aage Bengtson, hverken til fordel for drikkevandet, miljøet eller klimaet. Ingen af nutidens pesticider udgør ’nogen som helst fare for drikkevandet’. Hans egne målinger viser, at nitratudledningen fra hans bedrift er steget, efter han lagde om til økologi, og økologien udleder ’langt mere CO2 pr. produceret fødevareenhed’ end konventionelt landbrug.
Ikke dokumenteret
Det skal siges, at de tre påstande alle er omstridte og bl.a. strider mod beregninger fra Aarhus Universitet.
Her konkluderede man i 2020, at der er ’lille forskel på klimabelastning og kvælstofudvaskning mellem økologisk og konventionel planteavl’: Miljø- og klimapåvirkningen er lavere pr. hektar hos økologerne, men pr. produceret enhed er påvirkningen ’stort set den samme’, fordi økologernes udbytter er lavere. Det anfægter ikke Klaus Aage Bengtson:
"Jeg har læst det, men jeg tror s’gu ikke helt på det - og det kommer jo helt an på, om man har ren planteavl, eller vi snakker mælkeproduktion med en masse kløvergræs. Og med hensyn til CO2-belastningen får vi altså meget, meget svært ved at følge de konventionelle".
Økologer fremhæves
Du begrunder dit læserbrev med, at positiv omtale af økologer stiller konventionelle landmænd i dårligt lys. Nu gør du selv det samme med omvendt fortegn. Er det ikke dobbeltmoralsk?
"Jeg synes ikke, jeg taler økologien ned - jeg siger bare, at økologi ikke redder verden. Der er to slags økologer: Dem, der ikke kan se sig selv i andet end økologi, og dem, jeg selv tilhører, som er økologer, fordi vi kan se en forretning i det, og som vil lægge tilbage den dag, det ikke er det. Jeg tror faktisk, der er flest af min slags, når det kommer til stykket", siger Klaus Aage Bengtson.
Det er ikke første gang, Klaus Aage Bengtson går imod strømmen i den økologiske verden: Han er også blandt 40 store økologer, der har protesteret voldsomt mod de kvælstofstramninger, branchen har vedtaget.
Faktaboks
Ministeriet: Økologi leverer
I Miljø- og Fødevareministeriets faktablad fra 2021 står, at økologi giver »klima- og kvælstofeffekt samt andre samfundsgoder«, bl.a. i kraft af:
- Udledningen af drivhusgasser fra økologisk produktion er generelt lavere pr. ha end fra konventionel produktion.
- Aarhus Universitet vurderer, at udledningen af CO2 pr. produceret enhed er nogenlunde ens for de to driftsformer.
- Dyrevelfærden er generelt bedre med højere pladskrav, adgang til udearealer og høj andel af grovfoder. Økologer har øget kulstoflagring, biodiversiteten er 30 pct. højere pga af meget begrænset brug af pesticider.
