Vi sidder på knæene af forhandlerne for at få ændret store urimeligheder i det udspil, der arbejdes på i disse dage, siger EU-Parlamentsmedlem Asger Christensen.
Der er voldsomme økonomiske konsekvenser for danske landmænd i spil, hvis det ikke lykkes at få ændret store urimeligheder og hvis det ender med et nederlag kan det sende Danmark ud i store kriser.
Vi snakker om de afgørende forhandlinger, det portugisiske formandskab i disse dage arbejder sig igennem. Der er store knaster i opbygningen af EUs store grønne landbrugsreform, som skal gælde fra januar 2023.
Bekymret formand
"Vi arbejder hårdt på at få EU-Parlamentarikere, embedsmænd og politikere i tale, for hvis der kommer krav om, hvad man kan kalde braklægning, tre meter bræmmer og krav om dyrkning af marker hvert år, så vil det koste dansk landbrug rigtig mange millioner", siger en bekymret formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.
"Tag for eksempel kravet om afgrøderotation. Her er man i EU kommet i tanke om at foreslå, at man ikke må have den samme afgrøde på samme mark to år i træk. Helt uacceptabelt, hvis det virkelig bliver på markniveau. Så vil for eksempel en stor del af den danske frøproduktion komme i klemme. Man har måske villet gøre op med en monokultur flere steder i Europa, men det rammer helt skævt, og det skal minimum være muligt tilpasse det på nationalt niveau", siger Søren Søndergaard.
Det er et af flere såkaldte GLM-krav, som ikke går Danmarks vej.
Sociale krav
Det sociale område er også kommet med under forhandlingerne til stor dansk frustration.
"Sociale krav, løn og arbejdsforhold, som ikke hører hjemme i landbrugspolitikken. Det er arbejdsmarkedspolitik", siger Asger Christensen, EU-Parlamentsmedlem fra Venstre, som i disse dage er i Bruxelles, hvor han er til samling i Parlamentet, hvor landbrug ikke er på dagsordenen.
Han arbejder alligevel i kulissen på at få så mange danske landbrugskrav hørt "på gangene", når der er mulighed for det.
Ministerrådet skal mødes først i næste uge, og så ligger der et papir til godkendelse i EU-Parlamentet derefter.
På torsdag begynder den såkaldte "super-trilog", som er forhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet.
EU må ikke svigte
Det er håbet, at man kan blive enig om de afgørende knaster i denne uge, så der endelig kan blive skabt forudsigelighed over de kommende regler om den fælles landbrugspolitik.
"Det, der bliver lagt frem til den tid, det vil blive stemt igennem. Så derfor er det en katastrofe, hvis der ikke sker ændringer inden næste uge. EU må ikke svigte opgaven med at skabe ramme og incitamenter til den grønne omstilling for eksempel med eco-schemes, der kan give støtte til grønne tiltag. Men det skal gælde for alle landmænd, for alle bliver ramt af mindre landbrugsstøtte. Det kan vi ikke forhandle os fra", siger Asger Christensen.
