Stort staldfirma: Prisen på stalden betyder kun lidt for omkostningen på grisen
Rundbuestalde vinder frem flere steder, men Gråkjær peger på andre vigtige parametre, inden valg af staldtype tages.

Hvor meget betyder en høj pris kontra en lav pris på en slagtesvinestald for stykprisen på et slagtesvin?

Det er en kalkyle alle svineproducenter bør regne på, inden de sætter et byggeprojekt i søen.

Det mener Gråkjær, som midt i en tid, hvor flere rundbuestalde med meget lave priser pr. stiplads er dukket op.

Firmaet med base i Holstebro slår på tromme for, at afskrivningerne på staldbygning og inventar kun udgør seks procent af stykprisen på et slagtesvsin fra 30 kg til slagtning.

Det fremgår af Seges Svineproduktions seneste normtal, der også viser, at mellem 45 og 55 procent af grisens pris styres af foderprisen.

En af Gråkjærs kunder, Niels Nielsen fra Skive, har for nyligt stået med valget mellem en rundbuestald eller et elementbyggeri, som firmaer som Gråkjær bygger.

Valget faldt ud til fordel for sidstnævnte:

Soholder klar med otte nye rundbuestalde efter østeuropæisk inspirationSvin 7. januar · 08:58

»Vi overvejede at bygge rundbuehal ud fra den betragtning, at det ville være billigere, men efter at have set nærmere på forskellene mellem den form for byggeri og et elementbyggeri, så besluttede vi os for at opføre vores nye anlæg i elementer«, siger Niels Nielsen.

Andre grunde gjorde også, at en rundbuestald kun forblev på tankestadie.

»Da jeg talte med vores kreditforening lød meldningen, at de ville sætte en højere belåningsprocent på en rigtig stald, så alene deres begrundelser overbeviste os.

De fortalte, at holdbarheden var en faktor, de kiggede på, og da min søn på 27 år skal overtage stalden, så var det vigtigt for os at tænke langsigtet. Når først stalden står der, så skal der være ro til at tjene penge og betale tilbage. Vi beregner, at stalden her skal stå om 40-50 år«, fortæller Niels Nielsen.

Hans stald er en såkaldte tvillingestald med to individuelle produktionsanlæg uden mellemgang. Det giver relativt få meter rør til vådfodring, og gangarealet og logistikken i tvillingestalden er optimalt.

»Så den smule stalden er dyrere i selve byggefasen, det tjener vi hurtigt ind i øget effektivitet«, siger Niels Nielsen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle