EU-landene skal fordele 270 milliarder euro, og de er uenige om, hvor meget klima og miljø skal tilgodeses.
Efter tre års tovtrækkeri gør forhandlere i EU torsdag endnu et forsøg på at finde kompromisset om en reform af den fælles landbrugspolitik, der udgør godt en tredjedel af EU's samlede budget.
Sent onsdag måtte EU-landenes landbrugsministre og forhandlere fra EU-Parlamentet opgive at mødes på midten i en aftale om fordelingen af 270 milliarder euro i perioden fra 2023 til 2027.
I Danmark har et flertal i årevis ønsket EU's landbrugsstøtte afviklet.
"Men nu har vi den, og så er det med at gøre den så grøn som overhovedet mulig", siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S).
Hårdknuden i forhandlingerne udspringer af, hvor meget klima og miljø skal tilgodeses af EU-billionerne.
En stor gruppe lande er ifølge ministeren mest optaget af omfordeling af pengene, mens ambitionerne for klimaet bliver "pyntegrønt" og "greenwashing" (grønvaskning) - at foregive at gøre noget for miljøet.
Det sidste demonstrerede Greenpeace i denne uge foran EU-Parlamentet i Bruxelles, hvor aktivister rullede grøn farve ud på et kæmpe område.
Et kompromisudspil, som en østrigsk EU-parlamentariker delte onsdag aften, viser, at EU-landene er parat til at slække betydeligt på krav om at øremærke midler til klima- og miljø.
Ubrugte penge vil i de første år i stedet kunne bruges på andre ting. Så landmændene ikke går glip af støtte.
Det skulle EU-Parlamentet, som er mere klimaambitiøs, ifølge EU-mediet Euractiv være parat til at acceptere, hvis ellers øremærkningen til klima af den direkte landbrugsstøtte samtidig øges til 30 procent i løbet af perioden.
Udspillet har hidtil været 22 procent stigende til 25 procent.
På papiret ligger Danmark med 20,5 procent noget lavere. Ifølge ministeren er tallet dog i realiteten 25 procent. Det kommer an på udregningsmetoden.
Men essensen er en anden, siger Prehn. Det handler om, at de penge, der afsættes til klima, også går til klima.
Han peger på bjergstøtte som eksempel på noget, der ikke hjælper klimaet, men som nogle lande vil lade tælle med.
"Vi er en gruppe lande, der er meget optaget af, at det skal være reelt grønt og klimainitiativer. Og så en anden gruppe optaget af at omfordele, siger Prehn.
Miljøorganisationer over en bred kamp kritiserer kompromisudspillet. De mener, at reformen vil fremme de store industrielle landbrug frem for det bæredygtige.
Klimaet og biodiversiteten svigtes fælt, lød kritikken på et møde med en gruppe miljøgrupper i Bruxelles i sidste uge.
En belgisk landmand, Kurt Sannen, som er formand for en organisation for økologiske landmænd BioForum i Flandern, havde "stort håb" til reformen. Men han erklærer sig nu "dybt skuffet".
EU vil ikke kunne nå sine mål for klimaet og en bedre biodiversitet. Ej heller de sociale og økonomiske mål, mener han.
"Det kunne faktisk være anderledes. For der er stærke værktøjer. Hvis vi brugte flere penge på de værktøjer, så ville det ændre noget", siger han.
Sannen mener, at det er "business as usual" med støtte til de store industrielle landbrug.
/ritzau/
