Aarhus Universitet har regnet nøje på kvælstofudvaskning og udledning i år 1900, men Miljøstyrelsen lægger op til at fortsætte med de gamle referenceværdier, der vil kræve mere af landbruget. Det er politikerne, der bestemmer, understreger L&F-viceformand Thor G. Kofoed.
Landbruget udledte cirka dobbelt så meget kvælstof til havet i år 1900, som man hidtil har regnet med i vandplanerne.
Det viser nye beregninger fra Aarhus Universitet. Miljøstyrelsen lægger dog op til ikke at bruge de nye tal.Landbruget har ventet længe på Aarhus Universitets opgørelser af kvælstofudleningen i år 1900 som er brugt som referenceværdi i forhold til forskellige udledningsmål i vandplanerne.
Tallene er nu kommet og baseret på meget detaljerede beregninger. Beregninger, der tager højde for afgrøder, arealer, sædskifter og meget andet, som man har nøje data for i år 1900.
I landbruget har tallene været ventet med spænding i den forståelse, at universiteter og myndigheder hidtil har betegnet som miljøtilstanden god i år 1900. En forståelse af, at miljøtilstanden dengang var god.
L&F har tidligere påpeget at udledningen var større i år 1900, end man har antaget i vandplanerne. Det var netop en af De syv Synder, som L&F fremførte i 2017. Nu viser forskningen altså at L&F havde ret.
Miljøstyrelsen har opdaget at der var landbrug i 1900
Miljøstyrelsen vil dog alligevel ikke bruge tallene.
De – eller forskerne der rådgiver dem – har nemlig opdaget. at der var så meget landbrug og udledning af urenset spildevand fra byerne i år 1900, at man alligevel ikke kan bruge det som grundlag fastlæggelse af god økologisk tilstand, som er det man skal nå, lyder det fra kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen.
L&F undrer sig
Thor G. Kofoed, viceformand for Landbrug & Fødevarer undrer sig såre.
»Jeg har meget svært ved at forstå, hvis Miljøstyrelsen siger sådan. Det kan ikke passe, at Miljøstyrelsen og AU-DCE først nu finder ud af, at der var landbrug i Danmark i år 1900, og bruger det som argument for ikke længere at bruge 1900 som referenceår for, hvad der er god økologisk tilstand. Hvis man mente før, at der var god økologisk tilstand i år 1900, ændrer det sig vel ikke af nogle beregninger af, hvor stor koncentrationen af kvælstof, der blev ledt ud i havet, var. Det vil være grotesk og fuldstændig uden hold i virkeligheden«, siger han.
Må noget komme landbruget til gode?
De nye tal for 1900-udledningen, som er højere end de hidtil anvendte, kommer blot en uge efter at Miljøministeren bekendtgjorde fejlberegninger af landbrugets nuværende udledning. Disse fejlberegninger gav dog ikke anledning til nogle lettelser af kravene til landbruget. Det gør de nye år 1900-tal tilsyneladende heller ikke.
Det virker ifølge Thor G. Kofoed som om, at lige meget om tallene går den ene eller den anden vej, bruger man det til at stramme kravene til landbruget. Samtidig understreger han, at det ikke er AU eller styrelsen, der bestemmer.
»Det er politikerne, der bestemmer, og jeg vil gå til Miljøministeren og opfordre til, at man bruger de nye, solide data for udledningen i år 1900 som reference til, hvad udledningen skal være«, siger han.
Tallene vil i hvert fald betyde, at landbruget er tættere på målet end hidtil beregnet.
Læs mere i LandbrugsAvisen lørdag
Faktaboks
FAKTA
Ifølge Aarhus Universitet var kvælstoftabet i 1900 8 kg pr. hektar - i dag er det 12 kg pr. hektar.
Koncentrationen af kvælstof i det vand, der løb ud i havet, var 2,5 mg i 1900, det er 4,1 mg i gennemsnit i dag.
Det nye er, at man hidtil har regnet med en koncentration på cirka 1,2 mg i år 1900.
