Supersælger har solgt op mod 500 vaskerobotter

Washpower har rundet 1.000 solgte vaskerobotter. Det markeres på Nutrifair, hvor robot nummer 1.000 er udstillet.

Washpower har haft forrygende succes med deres vaskerobot ProCleaner X100, siden de første robotter blev kørt ud af fabriksbygningerne ved Bedsted i Thy for snart ti år siden.

Nu er der skrevet slutseddel på robot nummer 1.000, som er solgt til Asger Krogsgaard, der i forvejen har flere vaskerobotter. Det markeres på Nutrifair med en lille happening på Washpowers stand kl. 14.

En del af salgsuccesen for Washpower kan tilskrives Morten Gramstrup, der har Danmark som sit salgsområde. Han anslår at have solgt op mod halvdelen af de vaskerobotter, som det vestjyske firma hidtil har solgt til i alt 32 lande.

Morten Gramstrup er uddannet landmand og har været ansat i Washpower en årrække - også i tiden, da Jakobs Smedie eksisterede og som siden mundede ud i dannelsen af Washpower. 

Om det flotte salg fra hans hånd er han yderst beskeden:

- Jeg er ikke en god sælger, men vi har et godt produkt, siger han om vaskerobotten.

Emneord

Nutrifair 2022

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle