Svar til radikal ordfører: Svinekvoter kan ikke lade sig gøre

Det er ikke muligt at lave kvoter for svin i Danmark med den nuværende lovgivning, lyder det fra fødevareministeren.

Det nuværende lovgivning på området indeholder ikke hjemmel til at give afslag på ansøgninger om at udvide svineproduktioner for at begrænse antallet af svin på nationalt plan.

Sådan lyder svaret i grove træk fra fødevareminister Mogens Jensen (S) til Radikale Venstres Zenia Stampe.

Sidstnævnte har for nyligt i et debatindlæg i Politiken luftet tanken om en kvote for svin, men ifølge ministeren bliver det vanskeligt at gøre til virkelighed.

Dog tilføjer ministeren, at han ikke vil udelukke, at det kan lade sig gøre at ændre lovgivningen, så der kan laves kvoter, men at det vil være kompliceret.

"Etablering af kvoteordning eller tilsvarende for svineproduktion giver anledning til en række komplicerede juridiske og praktiske udfordringer", lyder det i svaret, der fortsætter:

"Det kan derfor ikke på det foreliggende entydigt konkluderes, hvorvidt det vil være muligt at fastsætte regler, der har til formål at begrænse svine bestanden i Danmark".

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle