Svensk Mink: Danske minkavlere ser mod Sverige

Svensk Mink forventer, at en del danske minkavlere vil etablere sig i Sverige.

Den danske lukning af mink-erhvervet vil formentlig betyde, at flere danske opdrættere vil etablere sig i Sverige, og at de svenske avlere øger produktionen.

Det vurderer adm. dir. i Svensk Mink Jörgen Martinsson i Sydsvenskan.se.

"Der er allerede opdrættere fra andre lande, der har kontaktet os for at se på muligheden for at drive minkavl i Sverige", siger Jörgen Martinsson til Sydsvenskan.

Han tilføjer overfor mediet, at det først og fremmest er danske avlere, der har henvendt sig.

INGEN FORDEL

Den svenske minkavl er langt mindre end den danske og består i dag af omkring 40 bedrifter, heraf er halvdelen beliggende i Blekinge.

Selv med en række danske nyetableringer i Sverige og en øget svensk produktion, er det derfor ikke realistisk at dække tomrummet efter den danske minkavl, siger den svenske mink-direktør.

Han mener, at den danske minkbranches død er beklagelig og kun på kort sigt en fordel for de svenske avlere, som umiddelbart kan se frem til højere priser på skind.

På længere sigt er det negativt, for danskerne har ikke kun været verdensledende inden for minkproduktion - Kopenhagen Fur har også været førende på markedsføring af minkskind, siger Jörgen Martinsson til Sydvenskan.

Emneord

coronavirus mink

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle