Regeringens politik øger Sveriges udledning, og handlingsplanen er ikke tilstrækkelig til at nå klimamålene for hverken 2030 eller 2045. Sådan skriver det svenske Klimapolitiska Rådet i sin årlige gennemgang af, om regeringens politik er i overensstemmelse med klimaloven og fører mod Sveriges klimamål.
Den klimapolitiske handlingsplan, som den svenske regering fremlagde i december sidste år, kritiseres af Klimapolitiska Rådet for at være for vag og ikke tilstrækkelig til at nå målene. Kritikken af regeringens politik og handlingsplan sammenfattes flere steder i rapporten:
- Den politik, der blev vedtaget i 2023, øger Sveriges udledning og fører ikke til at nå Sveriges klimamål.
- Regeringens klimapolitiske handlingsplan lever ikke op til klimaloven og er ikke tilstrækkeligt konkret. Selv om handlingsplanen fastslår, at det vil føre til nul netto-udledninger i 2045, skitserer planen ikke, hvordan dette skal opnås.
- Handlingsplanen mangler analyse og strategi for, hvordan regeringen skal arbejde for at øge accepten og omkostningseffektiviteten i klimapolitikken.
- Den er heller ikke nok til at nå klimamålene og Sveriges EU-forpligtelser.
Fremadrettet anbefaler Klimapolitiska Rådet blandt andet, at regeringen indfører en pakke med tiltag, der skal reducere udledning fra transport og maskiner, udarbejder en plan for øget CO2-optag i skove og arealer samt kombinerer strengere klimapolitiske virkemidler med en politik, der fordeler omkostninger og gevinst ved omstillingen på en balanceret måde.
Sveriges klimamål
2030: I 2030 vil udledningen fra indenlandsk transport (ekskl. luftfart) være reduceret med mindst 70 pct. i forhold til 2010. Desuden skal udledningen i den “ikke-handelsmæssige sektor” – det vil sige aktiviteter, der ikke er omfattet af EU’s handelssystem for udledning, såsom transport, landbrug og opvarmning af huse – reduceres med 63 pct. i forhold til udledningen i 1990.
2045: Senest i 2045 vil Sveriges samlede netto-udledning, det vil sige Udledning inden for Sveriges grænser, nå netto nul.
Kilde: Naturvårdsverket
- Regeringens mål om, at politikken skal være ambitiøs og effektiv, er god, men vi ser det ikke afspejlet i handling. Handlingsplanen er ikke en plan for at nå hverken Sveriges klimamål eller EU’s forpligtelser, og selve ansvaret for at nå målene flyttes til næste valgperiode, siger rådets formand Åsa Persson til SVT News.
Sveriges statsminister Ulf Kristersson (Moderaterna) mener dog, at regeringen tager sit ansvar, blandt andet gennem en langsigtet omlægning af energipolitikken, der skal skabe forudsætningerne for en langsigtet klimapolitik. Det handler blandt andet om at skabe betingelserne for udbygning af atomkraft og vindkraft.
- Vi træffer de nødvendige beslutninger for at skabe en stabil og langsigtet, fossilfri elproduktion, som alle er klar over er den absolutte forudsætning for at styre klimaomstillingen frem til 2045 og 2050, sagde han til Dagens Nyheter. (News Øresund)
Det Klimapolitiske Rådet
Klimapolitiska Rådet blev oprettet, da Riksdagen vedtog en klimapolitisk ramme for Sverige i 2017. Ud over rådet indgår Sveriges klimamål og en klimalov i rammen. Opgaven er at evaluere regeringens klimapolitik og de data, den bygger på, samt at bidrage til en øget diskussion af klimapolitikken i samfundet. Rådet har otte medlemmer med stor videnskabelig ekspertise inden for områder som klima, økonomi, klimapolitik, samfundsvidenskab og adfærddsvidenskab.
Kilde: Klimapolitiska Rådet
