Foderstop koster kassen: Grise var 5,5 kg bagud på dag 56

Af Caroline Kold Simonsen, svinerådgiver, LandboNord

Store udsving, ustabil produktion og nedbrud på foder- og ventilationsanlæg er nogle af slagtesvineproduktionens største fjender.

Men disse udfordringer er desværre ofte oversete og kan være medvirkende til, at andre tiltag i besætningen ikke altid har fuld effekt.

Opnå et stabilt lavt foderforbrug

Seges Svineproduktion lavede i 2018 en interviewundersøgelse, hvor syv besætninger med et stabilt lavt foderforbrug - under 2,62 FEsv pr. kg tilvækst - gav deres bud på, hvordan man opnår gode resultater (SEGES erfaring nr. 1810).

Der var flere fællestræk mellem de syv besætninger, men én af de ting, som alle besætninger fremhævede var: Hold en simpel produktion og undgå foderstop.

Det lyder måske ikke svært, men hvordan gør man det i praksis?

Man kan sørge for at sætte arbejdsopgaver og rutiner i system, f.eks. ved at bruge tjeklister eller white boards. Så ved alle medarbejdere, hvad der skal gøres hvornår.

Det handler også om at have de samme procedurer og rutiner i alle hold af slagtesvin og på alle sites, hvis man har flere ejendomme med produktion. Ingen sammenblanding af grise eller unødige flytninger, som giver grisenes tilvækst et knæk.

De syv besætninger i Seges’ undersøgelse slog også fast, at foderstop og andre nedbrud på anlæg skal undgås.

Det er en god idé, at kun én person har ansvaret for at foderanlægget kører, og at der er foder i siloerne. På den måde ved alle medarbejdere, hvad deres rolle er, og der bliver ikke løbet i ”cirkler”.

Foderstop og nedbrud på f.eks. ventilationsanlæg kan langt hen ad vejen undgås ved at lave vedligehold fremfor reparationer. Et årligt eftersyn af foder- og ventilationsanlæg kan fange mange fejl.

Hvad koster foderstop?

Hvis siloen er tom, eller hvis der er nedbrud på foderanlægget, så bliver automaterne og krybberne hurtigt tomme.

Man kunne jo forestille sig, at det ikke betyder så meget. Grisene kan jo bare æde dobbelt portion, når foderet kommer igen. Så indhenter de nok det tabte.

Men data fra Produktionskoncept Slagtesvin viser noget andet.

Et eksempel: Grisene 5,5 kg bagud på dag 56

I en besætning, som følges tæt i Produktionskoncept Slagtesvin, blev der brugt gennemløbsvægte til at følge den daglige tilvækst hos grisene, se figur 1 herunder.

I et hold gik flere ting galt: bygsiloen gik tom, den gastætte kornsilo blev tømt for rester og silo med tilskudsfoder gik tom. Alle disse nedbrud eller stop betød, at det aktuelle hold af slagtesvin lå markant under den vækstkurve, som besætningen normalt kunne præstere.

Efter det første nedbrud, hvor bygsiloen gik tom ca. 21 dage efter indsættelse, kom grisene med igen og indhentede det tabte på dag 35. Men de to efterfølgende nedbrud sænkede grisene så meget, at de på dag 56 var 5,5 kg bagud.

Det kan være svært at gøre op, hvad et foderstop helt nøjagtigt koster, men der er ingen tvivl om, at det betyder et højere foderforbrug og manglende udnyttelse af de sidste kg slagtevægt i vækstperioden.

Så prisen for et dårligt fungerende fodringsanlæg eller underdimensioneret male-/blandeanlæg kan være meget høj.

Figur 1. Tilvækstkurve ved diverse "nedbrud", aktuelt hold (blå) og normal kurve (grøn)

Kilde: Seges Svineproduktion, Joachim G. Andersen

Produktionskoncept Slagtesvin

I Produktionskoncept Slagtesvin følger vi de deltagende besætninger tæt, og der bliver sat fokus på problemstillinger såsom foderstop.

Konceptet søger lige nu flere besætninger, så hvis det har interesse, så kontakt LandboNord Svinerådgivning eller læs mere her