Landmand gav svin 67 gange for meget zink

Zink og kobber kan bidrage til antibiotikaresistens, hvis metallerne ophober sig i naturen. Ikke desto mindre peger nye tal fra Fødevarestyrelsen på, at hver tiende stikprøve af grisenes foder i landbruget viser indhold af zink, der overskrider den EU-fastsatte grænseværdi, skriver Ingeniøren.

I et enkelt tilfælde er overskridelsen endda i en størrelsesorden, der lyder på 67 gange over de tilladte 150 mg zink pr. kg foder for det mest grelle tilfælde, mens de to næsthøjeste lå på hhv. 20 og 18 gange over det tilladte. Dette får som konsekvens, at landmanden får en indskærpelse samt en bøde, hvis det sker igen, fortæller kontorchef i Fødevarestyrelsen Henrik Dammand Nielsen til Ingeniøren.

Landmænd blander selv

"Nogle landmænd blander selv zink i foderet som næringsstof, og det ser ud til, at nogle har svært ved doseringen - men de nævnte eksempler med meget høje indhold af foderzink kan ikke bare være et uheld," siger han.

Henrik Dammand Nielsen understreger, at zink også bruges veterinært mod diarré hos fravænnede grise, så et generelt stigende zinkforbrug i smågriseproduktionen kan ligge i stramninger af brugen af antibiotika til behandling af fravænningsdiarré hos smågrise.

Ingen krav om indberetning

Mængden af dyrlægeordineret zink er steget støt de senere år fra ca. 130 ton i 2004 til ca. 427 ton i 2014. Ca. det dobbelte, godt 800 ton, bliver brugt som almindelige næringsstoffer. Fødevarestyrelsen registrerer kun det løbende forbrug til veterinært brug, da der ikke er krav om indberetning af nærings-zink og -kobber.

"Det kan jo ikke udelukkes, at de høje konstaterede indhold af zink i foderet kan skyldes, at landmanden selv søger at håndtere diarré blandt grisene ved ekstra tildeling af zink, men her må det understreges, at det er ulovligt at overskride grænseværdien for zink i foder uden dyrlægeordination," siger han.

Nogle kludderhoveder

I organisationen Landbrug & Fødevarer, er chefkonsulent på Videncenter for Svineproduktion Niels Jørgen Kjeldsen enig i, at foderet skal blandes ordentligt, men at han også mener, at man skal se på svineavlernes gennemsnitlige forbrug.

"Nogle kan være nogle kludderhoveder til at blande, men inden for en besætning gør variationer ikke så meget, hvis gennemsnittet samlet set ligger under grænseværdierne," siger han.

"Selvfølgelig skal landmændene rette ind og overholde lovgivningen. Det arbejder vi altid med. For det er heller ikke godt for produktionen at svinge meget. Men det er tåbeligt at tale om enkelte stikprøvers overskridelser, når det er gennemsnittet over tid, der betyder noget for miljøet," siger han.

Hvad angår kobber, ser tallene knap så slemme ud. Her viser prøverne fra i år overskridelser i 3,6 procent af tilfældene hos landbrugene samt i 3,1 procent af prøverne fra fodervirksomheder. Grænseværdien for kobber ligger på 170 mg/kg foder til smågrise og 25 mg til slagtesvin.

Det er også særligt antallet af overskridelser i zinkforbruget, som har været støt stigende de seneste otte år, der bekymrer overlæge og professor ved Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos.
Voldsomt miljøsvineri

"Man kan ikke løse antibiotikaresistensproblemet uden også at se på zink og kobber. Der er tale om miljøgifte, hvor langt størstedelen havner direkte på marken gennem gyllen. Det er miljøsvineri af en karakter, hvor man næsten tager sig til hovedet," siger han.

"I takt med at man har strammet kravene til antibiotika, finder landbruget andre måder og bruger så tungmetaller i stedet. Det virker som om de slet ikke har forstået, at zink og kobber også medvirker til at lave antibiotikaresistens. Og for mig at se er det et område, der er endnu mere ureguleret end antibiotika," siger Hans Jørn Kolmos.

Ministeren i samråd

Henrik Dammand Nielsen fra Fødevarestyrelsen forklarer, at det naturligvis er vigtigt at tildele mindst muligt zink af hensyn til miljø- og resistensproblemer, men at dyrenes fysiologiske behov også skal opfyldes. Derfor er det vigtigt at få afklaret disse og dosere derefter, hvilket igangværende projekter i både Danmark og EU skal hjælpe med at afdække.

Forbruget og dermed de mulige øgede problemer ved ophobet zink i landbrugsjorden har hen over efteråret givet anledning til en lang række paragraf 20-spørgsmål fra politikere til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Samtidig har Miljø- og Fødevareudvalget kaldt ministeren i samråd efter jul for at diskutere forureningen af landbrugsjorden.