Svineproducent opruster med sanering og nye rundbuestalde

Thorben Agger sanerede til SPF i 2019, men det er ikke den eneste ændring hos den vestjyske svineproducent.

Thorben Agger fortæller, at det er betydeligt sjovere at passe en sund spf-besætning i forhold til den gamle besætning, der både havde mycoplasma lungesyge, ondartet lungesye, prrs type 2 og nysesyge.

»Men det var jo ikke, fordi vores produktionsresultater i den gamle besætning var ringe. Vi har bare udsigt til at spare både foder- og vaccineomkostninger efter saneringen, så det er snarere økonomiske fremfor produktionsmæssige argumenter, der har ført til saneringen«, siger han.

Han tager samtidig to nye rundbuestalde til slagtesvin i brug. Dermed går et gammelt ønske om at kunne færdigproducere alle sine smågrise i opfyldelse.

»Med godt 300 søer kunne vi ikke altid levere store læs smågrise, og det afspejlede sig også i prisen«, fortæller han.

De nye rundbuestalde er det første byggeri, Thorben Agger har opført siden etableringen i 2006. Hidtil har han gået efter at få udnyttet de eksisterende stalde fuldt ud. Det er også lykkedes, men med det nye byggeri slår han flere fluer med ét smæk: Full line produktion samlet på én lokalitet.

»Vi har tidligere lejet slagtesvinestalde i nabolaget, men det er virkelig rart at have det hele samlet herhjemme. Det sparer meget tid i vores hverdag«, siger han.

Som den sidste ændring skifter han fra hjemmeavl til indkøb af ly-polte.

»Vi kan allerede se, at de indkøbte polte gør det godt hos os«, siger Thorben Agger.

Læs mee om bedriften i det nye nummer af fagmagasinet SVIN, der udkommer tirsdag 1. januar.

 

 

 

 

 

Faktaboks

Marianne og Thorben Agger

  • 325 søer og fuld slagtesvineproduktion
  • Sanerede i 2019 ved at overtage en SPF-besætning i fuld produktion
  • Tog samtidig to rundbuestalde med 1.600 stipladser i brug
  • Nu er hele produktionen samlet hjemme

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle