Sygestier er kun for grise, der kan reddes

En sygesti må ikke komme til at fungere som et hospice, understreger svinekonsulent.

Som bekendt er der lovgivning om, hvordan svineproducenten skal sikre bedst mulige sygestier, og hvordan og hvor længe, søer i sygestien skal behandles.

Men en sygesti må ikke komme til at fungere som et hospice. Så lad være med at flytte et dyr til sygestien, hvis du ikke tror, det kan reddes.

Hvis du flytter de forkerte dyr i sygestien, kommer de nemlig til at tage pladsen op for dyr, som du rent faktisk kan redde, hvis de vel og mærke flyttes ind rettidigt.

Sådan lyder opfordringen fra svinekonsulent Anders Andersen, Velas, i det seneste nummer af nyhedsbrevet Trynekontakten.

Gå ikke i fælden

Anders Andersen påpeger, at beslutningen om en aflivning kan være meget svær, især fordi vi alle gerne vil redde de dyr, de arbejder med. Men gå ikke i fælden med at lade dyr få for mange chancer i en sygesti.

Svinekonsulenten opfodrer til at de ansatte i besætningen forholder sig til, hvordan de undgår at sygestierne kommer til at fungere som et hospice. Han foreslår, at dette kan tage udgangspunkt i følgende punkter:

  • Loven skal naturligvis overholdes. Hvis I ikke allerede har et godt skema over alle sygestierne, er jeg sikker på, at jeres besætningsdyrlæge kan være behjælpelig med at lave et til jer.
  • Ved at lave en stopdag i ugen, hvor der inddrages en anden person, end den der normalt passer sygestierne, giver det en god mulighed for at få andre øjne på dyrene. Dette gælder i alle staldafsnit: sohold, klimastalde og slagtesvinestalde. I slagtesvinestalden kan følgende sætning benyttes: Vil du selv spise denne gris? På den måde får I mulighed for at rotere dyr fra sygestierne ud i en aflastningssti, og igen få roteret nye dyr ind i sygestierne. Og naturligvis få fortaget de aflivninger, der er nødvendige.
  • Vi skal alle tage ansvar for de dyr, som vi arbejder med, uanset om det er en gris, høne eller ko. Men nogle har sværere ved selve aflivningen end andre. Placer derfor opgaven på den eller de personer, som ikke generes af at skulle aflive dyret, i stedet for at bede alle om at gøre det. Hvilket i sidste ende giver en bedre hverdag for både jer og jeres dyr.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle