Syvende og sidst på slægtsgården: Mekanisering gav et godt landmandsliv

»Jeg plejer at sige, at der er to steder, jeg ikke har besøgt i Europa. Bornholm og Albanien!« Øjnene spiller bag brilleglasset, når Hans Clausen, der er pensioneret landmand og efterhånden 86 år, skal fortælle lidt om sit liv som landmand og det, der fulgte bagefter. Over nybagte boller og æblekage, som nok er Hans’ veninde Edith Astrups fortjeneste, sidder vi i stuen på det kæmpestore parcelhus, der har panoramaudsigt over Skive Fjord. Helt over til vindmøllerne i Himmerland kan man se i det klare lys, som september har været så gavmild med i år. Et udsyn, der også på andre måder kendetegner Hans Clausen, der gerne fortæller om nylige rejser til USA og Canada, Venedig og såmænd også en svømmetur i Vesterhavet forleden.

Hans Clausen blev syvende generation på gården i Vroue syd for Skive, da han overtog den efter en farbror i 1963. Men allerede i 1959 kunne han kalde sig gårdejer, da han købte en anden ejendom i nærheden. At han også blev sidste generation på slægtsgården, har han helt fred med.

»Det var vemodigt at køre ud af indkørslen for sidste gang, da vi solgte i 1993. Selvfølgelig. Men når det gjorde lidt ondt, så var det jo også fordi, vi havde haft et godt liv på gården,« fortæller Hans Clausen om gårdmandslivet sammen med hustruen Edel, der døde for fire år siden.

Gården i Vroue havde været i slægtens eje siden 1708, - helt tilbage til før Stavnsbåndet blev indført. Næsten 300 års familiehistorie sluttede, da ingen af Hans og Edel Clausens børn havde lyst til landbrug.

»Jeg forstår dem godt, - de har gode liv som jurist og biolog. Jeg ville faktisk også gerne have været noget andet end landmand,« husker Hans Clausen og fortæller, at det trak lidt i ham for at læse til lærer på det dengang nyoprettede seminarium i Skive.

Lykkelig landmand

Lærer blev Hans ikke, men til gengæld landmand efter at have været på højskole, landbrugsskole og en tur i England på studieophold. Med et landbrug classic, som det så ud dengang med malkekøer, søer og smågrise og efterhånden også en del forpagtet jord ud over de cirka 100 tønder land, der hørte til, var Hans Clausen nærmest det, man kan kalde en lykkelig og tilfreds landmand

»Der var allerede en traktor på den første gård, jeg havde. Vi har aldrig haft arbejdsheste på gården. Og som én af de første på egnen købte vi en mejetærsker i 1964. Mekaniseringen gav os en enorm frihed til også at lave noget andet end landbrug. Vi var de første i nabolaget, der tog på en uges sommerferie hvert år,« klukker Hans Clausen og tilføjer så lidt alvorligt:

»Ingen troede på, at det kunne gå, - sådan at tage på ferie. Men vi har haft dygtige medhjælpere, og jeg synes altid, at det så lige så godt ud, når jeg kom hjem, som når jeg tog af sted«.

Masser af poster

Med gode folk hjemme på gården har Hans Clausen haft gode muligheder for at bruge tid og kræfter på et særdeles aktivt liv ved siden af landbruget. Listen over udvalgsposter og tillidshverv fylder en halv A4-side og rummer blandt andet aktiviteter i Venstre, Andelsfonden, Midtkraft, Andels-Sanatoriefonden, Salling Landboforening og initiativtager og formand for Skiveegnens Seniorklub. Bare for at nævne nogle stykker.

»Det har været en dejlig tilværelse. Jeg kunne godt lide at komme hjem og passe dyr og marker, når jeg havde været af sted. Vi har haft det godt,« fortæller Hans Clausen og mindes tiden i tresserne og op til EF-afstemningen i 1972.

»De første år var inflationen så høj, at handelsprisen på gården nærmest blev fordoblet i løbet af 2-3 år. Og da vi først kom med i EF, steg grisene jo nærmest i hver uge.«

Har du lyst til at læse mere om, hvordan det var at være landmand tilbage i tiden? Så klik ind på godhistorie.dk og læs historier, gamle artikler og se billeder fra de sidste 60 år i landbruget. 

Vil du selv være en del af historien? Så send os et billede eller en historie på godhistorie@landbrugsmedierne.dk eller tag et billede med #taklandmand på Instagram.