Kvælstofprognose: Tør vinter sparer landmænd for gødning

Siden sidste høst har det regnet mindre end normalt, og det er den faktor, der har størst betydning for kvælstofprognosen, der netop er kommet.

Landmænd kan – og skal – i år spare på kvælstoffet i forhold til de normale kvælstofnormer. Alt i alt skal der 10.000 ton kvælstof mindre på markerne eller i gennemsnit 3,9 kg pr. hektar. Det viser den spritnye kvælstofprognose.

Årsagerne er mange. Der kan være kvælstof tilbage i jorden efter sidste års høst, der lå 25 procent under det normale. Der kan være gammel strøm i jorden, som er mineraliseret og gjort tilgængelig for planterne på grund af højere temperaturer, og mange andre årsager kan spille ind.

Ifølge Torkild Søndergaard Birkmose, landskonsulent i gødskning hos Seges, er den faktor, der har størst effekt, at det har regnet mindre end normalt fra sidste års høst og indtil prøverne, der danner baggrund for N-prognose blev taget i februar.

"Vi måler, hvad der er af kvælstof i jorden, som planterne kan optage. Vi ved ikke præcis, hvor meget der skyldes hvilke faktorer, men den største effekt er, at det har regnet mindre, end det plejer", siger han.

Regnestykket er kompliceret. Der har været kvælstof til over sidste år, men meget af det er allerede optaget i vintersæden, og det dermed ikke længere i jorden til at påvirke prognosen.

"Det drejer sig også om mange tusinde ton", siger han.

Kvælstofprognosen 2019. Afvigelser fra det normale behov for kvælstof, kg N pr. ha. Områdeinddelingen fremgår af vedlagte kort og kommunetabel.

Område

Grovsand 
JB 1 og 3

Finsand
JB 2 og 4

Lerjord
JB over 4

Område A

0

0

0

Område B

0-5-15

Område C

0

0

-15

Faktaboks

Kvælstofprognosen bygger på målinger af N-min i 133 marker i de første 2 uger af februar 2019. Målingerne foretages til 1 meters dybde i lag på 25 cm. Inden analyse er laboratoriets analysekvalitet tjekket ved fremsendelse af kontrolprøver.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle