Bramgæs betyder mere end bare mindre udbytte. For landmand på Møn handler det også om, at kvaliteten af korn bliver for ringe. Nu har han helt opgivet brødhvede.
Niels Ole Knudsen sætter sådan set pris på, at der er mange fugle på hans marker på det nordvestlige Møn. De 110 ha drives økologisk og biodynamisk med særlig vægt på at genoprette balancen i jorden efter principperne i regenerativt landbrug. Igennem de sidste 10 år er da også både viber, strandskader og brushaner vendt tilbage til de fugtige enge ned til Stege Bugt til stor glæde og fornøjelse for den 72-årige landmand.
Derfor burde han da også være glad, når bramgæssene foretrækker at indtage frokosten på hans matrikel. Men prisen kan altså også blive for høj, når antallet af gæs i nærmest bibelske dimensioner alle sammen skal have tanket maverne op på markerne med vinterhvede.
"Jeg vil tro, at det koster os et sted mellem 100.000 og 150.000 kroner om året, fordi kvaliteten af vores konsumkorn bliver for dårlig", fortæller Niels Ole Knudsen, der målbevidst arbejder på at få en større biodiversitet på sine 110 hektar. Alligevel er der en grænse, og det er den, som de glubende bramgæs har krydset.
Tusindvis af terrorister
"Bramgæssenes besøg kalder vi terrorisme. Vi kan let have besøg af 1.500 til 2.000 bramgæs dagligt. Det svarer til seks dyreenheder eller fem-seks køer ekstra på kost hver dag".
I Seges har man regnet sig frem til, at bramgæs koster omkring fem procent af udbyttet. Dette tal dækker over nedgang i både mængde og kvalitet, og det er særligt det sidste, som Niels Ole Knudsen mærker:
"Det er ikke nok at se på udbyttenedgangen. Det værste er, at kvaliteten af vores afgrøder bliver reduceret fra at være konsumkorn til at være foderkorn. Vi har meget fokus på kvaliteten og får et sted mellem 300 og 600 kr. pr. tønde for konsumkorn. Men det har vi måttet opgive på grund af gæssenes hærgen. Nu må vi dyrke foderkorn i stedet til omkring 140 kr. pr. tønde. For os betyder det 4.000-5.000 kr. mindre pr. hektar".
Kornet modner uens
Indtil videre har Niels Ole Knudsen fravalgt vinterhveden til fordel for vårhvede. Problemet med at holde gæssene væk er blevet for belastende. I forbindelse med vårhveden skal han nu kun holde gæssene væk i 2–3 måneder og slipper så for at løse opgaven yderligere i tre måneder i efteråret.
Problemet for Niels Ole Knudsen er, at høsten modner uens. Gæssenes natur er at holde sig midt inde på marken så langt fra skel og hegn som muligt. I runde tal græsses de midterste to tredjedele af marken, hvor vintersæden bliver bidt helt ned til rødderne efterår og forår. Ved skellene afgræsser gæssene ikke. Det betyder, at kornet langs kanterne derfor ikke er hæmmet i vækst og bliver først modent. Resultatet er en meget uens modenhed af afgrøden i høst med deraf følgende faldende kvalitet af eksempelvis konsumkorns bageevne i form af faldtal.
"Jeg kan godt se det paradoksale i, at vi vil fremme biodiversiteten og samtidig regulere bramgæssene. Men problemet er for stort og for dyrt for os. Menneskets adfærd har skabt ubalance i naturen. Jeg tror ikke, at gåsebestanden vil finde et naturligt leje, uden at man indfører en fast jagttid på dem".
Faktaboks
Lev med dem: fred og føde til mange fugle
- Bramgåsen er beskyttet af EU’s Fuglebeskyttelsesdirektivs bilag II på den lidt bagvendte måde, at da gåsen ikke er nævnt, så kan der ikke indføres regulær jagttid på den.
- Ansøgningen om tilladelse til regulering foregår online på virk.dk. Det er kun lodsejeren, der kan søge. Altså ikke f.eks. et jagtkonsortium. Tilladelsen gives for en måned ad gangen.
- Hvert år skydes der omkring 20.000 bramgæs i Danmark.
- Tre markskadeforsøg i Seges har vist, at bramgæs på vinterhvede kan koste omkring fem procent af udbyttet.
