Efter Animas video ”mød dit kød” er formændene for æg og svin nu ude og sige, at flere ting er faktuelle forkerte.
Animas video "Mød dit kød" er allerede blevet set 800.000 gange, så tilsyneladende har næsten hver syvende dansker set den. Den er desuden blevet delt på sociale medier 13.500 gange. og flere medier har haft videoen på dagsordenen.
Videoen skal vise, hvordan kød og æg bliver produceret i Danmark. Størstedelen af filmen er retvisende og er blevet faktatjekket af flere medier. Men der er faktuelle fejl, som skal adresseres, lyder det fra flere grene af landbruget.
"Filmen viser billeder fra udlandet, gamle billeder, og de viser stalde, der slet ikke bliver brugt i dansk landbrug. Denne video er skidt for landbruget. Vi bliver jo fremstillet som dyremishandlere, og at vi ikke tænker på dyrenes velbefindende, når vi gør lige det modsatte. Vi går jo op i dyrenes velfærd. Vi prøver hele tiden at udvikle vores staldinstallationer for at få højere velfærd i svinestaldene," siger formanden for Danske Svineproducenter, Henrik Mortensen.
Anima har helt bevidst lavet en video om dansk kødproduktion, netop fordi dansk landbrug fremhæver det høje niveau af dyrevelfærd i dansk kødproduktion sammenlignet med andre lande. Anima mener, at også det høje, danske niveau rummer overgreb mod dyrene.
"Vi mener, det er relevant at have en debat om, hvordan vi som samfund behandler dyr, og de rammer, der sættes for dyrevelfærd. En sådan debat kan kun ske, hvis offentligheden er fuldt informeret om dyrenes faktiske forhold," siger direktøren for Anima, Joh Vinding.
Netop de faktiske forhold er dog i flere tilfælde helt anderledes, end hvad filmen giver indtryk af, lyder kritikken fra landbruget.
På grund af filmens popularitet har sektorchef for æg, Jørgen Nyberg Larsen, sendt en e-mail til Anima, hvor han påpeger flere faktuelle fejl.
"Speaken i filmen er helt ud i skoven. Jeg sendte dem en hilsen, fordi der er så meget forkert i speaken om buræg. Med den mail vil de forhåbentlig komme til mig næste gang, før de offentliggør noget. Derved kan de få vores nyeste tal, informationer og billeder," fortæller Jørgen Nyberg Larsen.
Filmen er delt op i kvæg, fjerkræ, æg og svineproduktion. Til alle klip er der lagt en speak over, der fortæller om landbrugets behandling af dyrene.
Faktuelle fejl om æg
Speak: "De voksne høns tilbringer resten af deres liv uden at kunne strække deres vinger ud. De er avlet til at producere så mange æg, at deres kroppe ikke kan følge med, og hver dag hiver landmændene døde dyr ud af burene. Dyrene er så udpinte efter halvandet år, at det ikke kan betale sig at slagte dem. De smides i stedet i en maskine, der bedøver dem med gas og blender dem til minkfoder."
Kritik: Jørgen Nyberg Larsen har skrevet til Anima, at sådan ligger landet ikke.
"For det første, så foregår 50 procent af dansk burægproduktion i berigede bure, hvor hønsene godt kan strække deres vinger. For den andet, så er dødeligheden blandt den mest udbredte produktionsform (gulv i 60’erne, hældende net i 70’erne og bur siden 80’erne) støt faldende. For det tredje, er avlsarbejdet blevet mere fokuseret. For det fjerde, lå dødeligheden i 2015 på 3,6 procent for buræg, 7,9 procent for skrabeæg, 13,8 for friland og 6,0 for økoæg. Der bæres derfor langt færre døde høner ud fra burene, end fra staldene. Til sidst, så er det sådan, at når hønerne skal hakkes til pulp, så bliver de først bedøvet og så aflivet, inden de bliver hakket. Hønerne er derfor døde, før de bliver hakket. Påstandene er både ukorrekte og manipulerende overfor seeren," fortæller Jørgen Nyberg Larsen i sin mail til Anima.
Svar: Anima har ikke svaret Jørgen Nyberg Larsen. Da de bliver kontaktet af Landbrugsavisen.dk vedrørende sektorchefens email, så har de set mailen og har valgt ikke at lave en rettelse.
"Vores kilder er primært rapporter fra danske myndigheder som Fødevarestyrelsen og forskningsartikler. Jørgen Nyberg Larsen har en interesse i at beskytte sin arbejdsgiver og tolker, i vores optik, filmen på en forkert og stærkt subjektiv måde. Det har han selvfølgelig lov til, men hans e-mail bærer præg af hans verdenssyn og ikke noget faktuelt. Vi kan stå inde for filmens indhold," siger Animas direktør Joh Vinding.
Faktuelle fejl om svin
Speak: "Kort efter fødslen klippes en del af de små grises hjørnetænder og halen af. Hangrisene bliver fikseret og med en skalpel sprættes pungen op , og testiklerne skæres af. Alle disse indgreb sker uden bedøvelse."
Kritik: Formanden for Danske Svineproducenter, Henrik Mortensen, siger, at filmen giver et misvisende billede af den gængse svineproducent. Smågrise bliver ikke bedøvet forud for kastration, men får smertestillende medicin, efter de er blevet kastreret.
"I filmen er der faktuelle fejl. For eksempel så foregår kastrationen ikke uden smertestillende, og man skal jo kastrere for at undgå ornelugt i kødet. Derudover er der simpelthen ikke nogen, der rutinemæssigt klipper tænder længere på pattegrisene. Og vi halekuperer jo for at undgå at grisene ville få store gener og i værste fald bylder på ryggen. Ingen gør det, fordi de synes, at det er sjovt. Tværtimod, det er en sikring af grisenes velvære," fortæller Henrik Mortensen.
Svar: Direktør for Anima Joh Vinding, godtager ikke, at klipning af tænder ikke foregår på pattegrise.
"Man sliber tænder på pattegrisene, og der bliver også solgt udstyr til at klippe tænder med, så det må jo ske. Og rutinemæssigt kan betyde flere ting. Det er ligesom, at man siger, at man heller ikke rutinemæssigt kuperer halerne på pattegrise, som man ved, at der sker," siger han.
Han svarer ikke på kritikken om, at dyrene får smertestillende medicin, efter de er blevet kastreret.
Udenomssnak?
Joh Vinding mener, at kritikken fra landbruget er udenomssnak.
"Jeg ser det som et forsøg på at tale udenom substansen, som er, at vi har et industrilandbrug, hvor dyr behandles mere som maskiner end levende væsner og følgende gennemlever store lidelser," mener Joh Vinding.
