Trusler mod BL-folk: Politipatruljer forbi generalforsamling

Bæredygtigt Landbrugs formand og næstformand har modtaget dødstrusler.

Tirsdag eftermiddag, når Bæredygtigt Landbrug holder generalforsamling, vil politiet observere, at alt er, som det skal være. Det skriver dr.dk.

Baggrunden er dødstrusler mod BL-formand Flemming Fuglede Jørgensen og næstformand Peter Rosendahl. Bæredygtigt Landbrug har selv bedt politiet om at vurdere sikkerheden, efter truslerne kom for et par uger siden. Det er af hensyn til de mellem 400 og 500 gæster.

"Politiet har vurderet, at der skal komme patruljer forbi, og at de ellers skal være observante. Men der synes ikke at være nogen fare," siger Flemming Fuglede Jørgensen til dr.dk.

Flemming Fuglede Jørgensen føler sig selv tryg.

Politiinspektør Steen Edeling fra Sydøstjyllands Politi siger, at politiet vil bruge de ressourcer, de mener er nødvendigt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle