Tysk regering stemmer for forbud mod kolonnearbejde

I Tyskland har regeringen godkendt arbejdsministerens lovforslag om forbud mod arbejdskontrakter i kødindustrien.

Det tyske forbundsministerium har stemt et forslag om forbud mod arbejdskontrakter og vikarer, såkaldt kolonnearbejde igennem.

Dermed må tyskerne, fra 1. januar 2021, ikke længere bruge vikarer til slagtning, opskæring og kødforarbejdning.

Det skriver Topagrar.

Det er i første omgang den tyske regering, der har stemt for forslaget. Nu skal det igennem de to lovgivende forsamlinger Bundesrat og Bundestag, inden det er endeligt vedtaget.

Undtagelser for mindre slagterier

Dog indeholder forbuddet visse undtagelser, herunder at virksomheder med op til 49 ansatte er undtaget for forbuddet. Dette er en forøgelse af det oprindelige forslag, der lød på op til 30 ansatte.

Udkastet til lovforslaget indeholder også et minimumskontingentkontingent for de ansvarlige erhvervssikkerheds- og sundhedsmyndigheder i virksomhederne og bestemmelser om digital arbejdstidsregistrering.

Overtrædelse af reglerne vil medføre bøder.

corona-udbrud har skubbet på

Arbejde på kontrakt også kaldet kolonnearbejde har været diskuteret længe i Tyskland, men massive udbrud af corona-smitte på Tönnies- slagteriet i Rheda har skubbet på beslutningen.

Udbruddene bliver koblet sammen med den omdiskuterede arbejdsform i Tyskland, hvor slagterierne hyrer medarbejderne via billige underleverandører.

Ordningen har dog den slagside, at medarbejderne, der typisk er fra Østeuropa, bliver stuvet sammen i intime og nogle steder kummerlige boligforhold, hvor virussen kan sprede sig.

Forbuddet kan rykke ved balancen i konkurrencesituationen mellem Danmark og Tyskland.

Emneord

coronavirus

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle