Udbrydere slår Arla på salg af lokal mælk

Det nystiftede Värmlands Mejeri har succes med at sælge lokal mælk i svensk region.

I den svenske region Värmland oplever et nystartet mejeri stor succes med at sælge deres lokale mælk, selvom den er to kroner dyrere end Arlas. Det skriver landbrugsmediet ATL.nu.

I Coops butikker i regionen - der ligger nord for den store sø Vänern midt i Sverige - sælges nu mere mælk fra Värmlands Mejeri end Arlas og Coops egne mærker tilsammen.

Merprisen på to kroner fordeles med en svensk krone direkte til mælkebonden, oveni mælkeprisen, og 90 øre til mejeriet. Momsen på 22 øre skal regnes oveni. Det giver et minus på 12 øre, som Coop tager fra deres salgsmargin.

To af gårdene har brudt med Arla for at levere til det nye mejeri, der startede sidste år. Mejeriet ejes af tre gårde.

Arla har tidligere svaret igen på angrebet fra den lokale konkurrent med annoncer, hvor de påpegede, at Arla har masser af lokale leverandører i Värmland.  Alligevel virker det til, at mange forbrugere er villige til at betale ekstra for den garanterede, lokale mælk.

Den oprindelige plan i august var, at Värmlands Mejeri skulle sælge 2,5 mio. liter konsummælk årligt. Nu opjusteres målet til 3,6 mio. liter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle