Landmænd er godt med på klima i forhold til den viden, der er i dag, men der mangler forskning.
Når man står midt i en valgkamp, hvor klima er det store tema, kan han undre sig over, hvor lidt fokus det har haft hidtil. Det mener klimaprofessor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, der har savnet politikernes prioritering af klimasagen.
»Vi har fået afslag på ansøgninger til forskningsprojekter, også i de senere år, hvor argumentet var, at klima ikke er et prioriteret område«, siger han.
Tænk ud af boksen
Han mener, at man skal tænke mere ud af boksen, hvis man vil have større klimaeffekter fra landbruget, og har flere idéer i ærmet.
Det kunne for eksempel være:
1. Hvordan sortsvariation kan påvirke mikroorganismer omkring rødder til at hæmme dannelse af lattergas.
2. Planter opfanger synligt lys og nærinfrarød solstråling, stort set lige meget af hvert. Det synlige lys bruger planten til fotosyntese og dermed produktion. Det meste af den nærinfrarøde stråling bliver til varme, mens resten reflekteres til himmelrummet. Hvis man kan forædle planter, så de reflekterer mere af den nærinfrarøde stråling, vil det mindske opvarmningen af jorden, fordi strålingen så ikke bidrager til at varme planterne op.
3. Mikrobiologi. Alle udledninger af klimagasser er knyttet til mikrobiologiske processer, og forstår man dem bedre, kan man bedre styre udledningen.
Rimelig indsats
Danske landmænd gør en rimelig indsats over for klimaet, når man ser på, hvilke håndtag de har at tage fat i, men der er grænser for, hvor meget det batter, mener Jørgen E. Olesen.
»I forhold til den viden, der er i dag, er landbruget godt med på det, som ligger på den flade hånd.
Måske bortset fra udtagning af lavbundsjorder, for dér kunne man godt have gjort mere«, siger Jørgen E. Olesen og tilføjer:
»Problemet er, at landmænd ikke har mange håndtag at rive i. De kan jo ikke lige pludselig trylle noget frem. Det er meget frustrerende. Mulighederne er ikke til, at man kan komme langt nok i bund«, siger han.
Teknologi mangler
Samtidig understreger professoren, at man trods alt ved en del om klima og landbrug, men at udviklingen af ny teknologi på området slet ikke er fulgt med.
»Man har forsket i staldsystemers betydning for kvælstof uden at fokusere på at minimere udledningen af metan fra gylle i gyllekanalerne. Havde man fokuseret på det for 10-20 år siden, var vi nået meget længere«, siger han.
På samme vis er forædling af afgrøder og avl af husdyr sket uden fokus på minimeret klimabelastning.
»Det gavner, at man har øget effektiviteten, men man kunne være nået længere på klimasiden, hvis klimabelastningen havde været med i avls- og forædlingsmålene«, siger han.
